23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Erfaren tilbudschef på plads hos HM-Ventilation a/s

Kasper Stjernegaard er pr. 1. april 2023 tiltrådt som tilbudschef hos HM-Ventilation a/s i Silkeborg. Her skal han stå i spidsen for salg, tilbudsgivning og styring af pipeline.

Hos HM-Ventilation a/s har de seneste års høje aktivitetsniveau i byggeriet resulteret i travlhed og vokseværk. Aktuelt har ventilationsfirmaet fra Silkeborg fortsat fuld gang i serviceopgaver og projekter, men aktiviteten i branchen opleves mindre hektisk. Og ambitionerne om fortsat udvikling og vækst hos HM-Ventilation a/s stopper bestemt ikke her for direktør Henrik T. Madsen. 

Netværk og erfaring skal bidrage til positiv udvikling
Staben hos HM-Ventilation a/s er derfor netop udvidet med en erfaren tilbudschef, der har kompetencer til at give salgsaktiviteter og tilbudsarbejde mere styrke, og dermed være med til at sikre fortsat fyldt ordrebog. Opgaven har Kasper Stjernegaard fået. Han havde  første arbejdsdag på Lillehøjvej 38 i Silkeborg i starten af april.

»Kasper har et stort netværk med gode relationer og lang erfaring med salg, tilbud og styring af pipeline i ventilationsbranchen, som vi kan trække på«, siger direktør Henrik T. Madsen og fortsætter:

»Vi vil gerne være endnu mere strategiske i vores tilbudsarbejde og valg af projekter. Tiden er rigtig til at videreudvikle både procedurer, arbejdsgange og kundeportefølje i nye retninger. Derfor slog vi til, da vi fik muligheden for at få glæde af Kaspers stærke kompetencer. Han kan helt sikkert bidrage til fortsat positiv udvikling hos os«. 

Flad organisation giver handlekraft
Kasper Stjernegaard kommer til HM-Ventilation a/s med solid erfaring fra ventilationsbranchen. CV’et tæller blandt andet ansættelser inden for salg hos både producenter og teknikentreprenører. Oprindeligt er han uddannet VVS-installatør. Om det nye job siger han:

»Jeg er glad for at blive en del af en virksomhed, hvor mine mange års erfaring med ventilation kan sættes i spil til gavn for både kunder og forretning«.

Kasper Stjernegaard kender flere af sine nye kollegaer fra tidligere ansættelser. Derfor har han fulgt dem og virksomheden på sidelinjen. Ifølge ham er der flere forhold, som gør HM-Ventilation a/s til en attraktiv arbejdsplads: 

»I Silkeborg deler vi domicil med søsterselskabet Henning Mortensen a/s. Det betyder, at vi har alle de tekniske fag samlet under ét tag – en klar fordel i forhold til at kunne tilbyde kunderne komplette tekniske løsninger og byde ind på de store tværfaglige teknikentrepriser«. 

»Det vigtigste er dog den flade organisationsstruktur, som sikrer effektiv eksekvering i det daglige. Her er handlekraft til hurtigt at kunne træffe beslutninger eller ændre retning, når det er nødvendigt«, slutter Kasper Stjernegaard.

Kontakt:
Kasper Stjernegaard, Tilbudschef
E-mail: kas@hm-ventilation.dk 
Tlf: +45 51 72 46 18

Læs mere om HM-Ventilation a/s på www.hm-ventilation.dk

 

HM-Ventilation a/s
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13494045
P nummer: 1000574477

Kontaktperson

Henrik Thue Madsen
Direktør
htm@hm-ventilation.dk

Send til en kollega

0.109