23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vejen som arbejdsplads er arbejdskultur

VEJ-EU garanterer, at det ikke er planen at springe over, hvor gærdet er lavest.

Ikke alle der arbejder på vejen laver det samme, men alle skal kende til de forhold, der kendetegner vejarbejde - også i de situationer, som ikke nødvendigvis er hverdag for den enkelte.

Vejen som arbejdsplads er et VEJ-EU-kursus i almen dannelse for vejarbejde. Eller god opførsel om man vil. På kurset handler det om at lære en arbejdskultur, der gør at sikkerheden har topprioritet i hverdagen. Har man vejen som arbejdsplads, er der således brug for viden om, hvordan man udfører et vejarbejde med den fornødne sikkerhed omkring det for både kolleger og trafikanter. Stof som alle skal have ind under huden.

Det er med andre ord nyttigt pligtstof. Vejen som arbejdsplads – VSA – er et obligatorisk kursus i to trin, og både Trin I og Trin II afsluttes med en eksamen. Det giver til gengæld et certifikat, der viser, at man har styr på de regler, der gælder ved arbejde på vejene.

 Der er krav om VSA Trin II-certifikat for personale, der arbejder på statsvejnettet, som gør en duelig til:

  • at føre tilsyn med afmærkning eller udfører afmærkningsplaner
  • at påtage sig ansvar for afmærkningen eller have ledelsesansvar på arbejdsstedet
  • at godkende rådighedstilladelser på statsveje 
  • at arbejde på entrepriser hvor der er stillet krav om certifikat i udbuddet.

Reglerne for erhvervelse af certifikaterne stilles af Vejdirektoratet, og kan læses i:

Raaden_over_vejareal_november_2020.pdf (vej-eu.dk).

EKSAMENSNERVER

Der er med andre ord krav om, at man skal opnå og forny sit gyldige certifikat, hvis man vil holde fast i sit job, og derfor er der også flere, som føler et vis pres i forbindelse med eksamen.

Typisk har en kursist godt styr på det arbejde og den situationen, som han kender fra det daglige arbejde. Til gengæld volder det pensum, der ligger længere væk og ikke bruges særlig tit, vanskeligheder for nogle.

 - Vi ved, at der er kursister, som er frustrerede over, at de skal lære noget, som de ikke umiddelbart kan se værdien af. Derfor bliver vi i VEJ-EU ofte spurgt, om man ikke kan nøjes med at blive undervist og eksamineret i den del af pensum, som man reelt skal bruge til noget, siger sekretariatschef Eva Kartholm, VEJ-EU – Vejsektorens Efteruddannelser, og svarer:

 - Svaret er nej. Vejen som arbejdsplads indeholder som nævnt en grad af almen faglig dannelse, og det er hverken muligt eller særlig klogt at skære undervisningen til, så der kun undervises i stof, som den enkelte har brug for og kan drage nytte af i sin umiddelbare praksis. Tingene hænger sammen, og derfor må man også gerne lære at se sammenhængen, siger Eva Kartholm og understreger, at eksamen fortsat vil være sådan, at man vil få spørgsmål til hele pensum, så man er godt klædt på, når maskiner og trafik suser en om ørene ude på vejene.

 – Og desuden skal VEJ-EU præsentere kursisterne for en undervisning, som svarer til de krav, Vejdirektoratet stiller, og som grundlæggende handler om at få alle sikkert og trygt gennem hverdagen på en arbejdsplads, hvor der er særlig grund til at være opmærksom på sikkerheden.

VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse
Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK86632012

Kontaktperson

CBN
Carsten Bredahl Nielsen
+45 20604832 carsten@vej-eu.dk

Send til en kollega

0.094