23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny Retspsykiatri i Roskilde, Sct. Hans

Byggeriet til den nye retspsykiatri i Roskilde, Sct. Hans, er designet og indrettet ud fra mere moderne pædagogiske tilgange end tidligere byggerier til dette formål.

Der er tale om et lavt, lyst og fladtaget byggeri, som strækker sig over et stort areal, og beliggenheden er meget smuk, ved Roskilde Fjord.

Projektleder Leif Odgaard fra Contiga A/S Danmark fortæller:

– Det omfattende nye bygningskompleks er opført for Region Hovedstaden Psykiatri med LM Byg A/S som hovedentreprenør på en stor grund, som skråner 12 meter ned mod fjorden, og som omfatter hele 21.000 bruttokvadratmeter nybyggeri med i alt 126 sengestuer, fordelt på 4 sengeenheder og en ankomstafdeling. Det er KHR Arkitekter og RUBOW Arkitekter, som har tegnet byggeriet. Facaderne er i gul tegl. Ankomstbygningen rejser sig lidt med valmet tag i overgangen til de eksisterende gamle bygninger, men ellers er tagene flade.

– Der er etableret en stor aktivitetshave, og der er rige muligheder for aktivitet og bevægelse. Man har naturligvis også indtænkt en høj grad af sikkerhed i byggeriets konstruktion, men uden brug af hegn, idet selve bygningernes placering danner en ydre afgrænsning, forklarer Leif Odgaard videre.

 Smuk udsigt til natur og grønne arealer

På grund af det lave byggeri og det store areal, det spreder sig over den høje og skrånende beliggenhed ved fjorden, er der god udsigt til grønne områder og natur. På taget er der solcelleanlæg og sedum. Der er tale om en terrasseret bebyggelse med helt unikke landskabelige kvaliteter. Bygningerne bindes sammen af en indre havegang og områder til fælles aktiviteter. De enkelte boliger i komplekset er placeret på en sådan måde, at der altid er udsyn til grønne områder, men aldrig indblik i andre beboeres boliger. Arkitekterne har helt bevidst arbejdet med tanker om helende arkitektur og den store betydning af adgang til lys, luft og natur i dagligdagen for beboerne i den nye psykiatri.

 Contiga har til dette projekt produceret og monteret:

25.500 m2 huldæk, 15.043 m2 betonvægge, 200 m2 TT-elementer, 58 søjler og 19 KBB-bjælker.

Contigas byggeperiode på projektet forløb fra august 2018 til december 2019.

Billedtekst:  
Den nye retspsykiatri er et lavt og lyst byggeri, og spreder sig over et stort område, som skråner ned mod Roskilde Fjord.

 

Heidelberg Materials Precast Denmark A/S
Mads Clausens Vej 58
6360 Tinglev
Aabenraa Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33255047

Kontaktperson

NJN
Nicolaus Jermiin Nissen
+45 23440426 njn@promarko.dk

Send til en kollega

0.156