Lindner kraftgulv i tavlerum
Levering og montering af Lindner kraftgulv, type Ligna Power, i tavlerum hos Høje-Taastrup Fjernvarm
Tilbage i oktober 2020 producerede vi tavlerammer på mål, som vi leverede og sammenbyggede med gulvets underkonstruktion. Underkonstruktionen er en såkaldt krafgulvskonstruktion, bestående af kraftige justërbare støtteben, som fastboltes og klæbes til undergulvet. Ovenpå støttebenene fastboltes langsgående C-profiler med tværprofiler på 60 cm.
Efter færdiggørelse af øvrige entreprenørers arbejder under gulvet har vi nu været ude og montere gulvfliserne, som er 600 x 600 mm fliser med specialkomprimeret spånpladekerne og 0,5 mm stål på bagsiden. Oversiden af fliserne er beklædt med fabriksapplikeret antistatisk vinyl, type Mipolam Classic.
Gulvet kan klare en punktbelastning på 5 kN med minimal nedbøjning og en sikkerhedsfaktor på 2.
Læs mere på vores hjemmeside om EDB-gulve