Duravit lancerer klassisk badekar i petit udgave
Hvis man går og drømmer om et badekar, men føler sig begrænset af pladsen på badeværelset, er der gode nyheder.
Duravit lancerer nu det fritstående Cape Cod badekar i de pladsbesparende dimensioner 165 x 78 cm. Det betyder, at Philippe Starcks Cape Cod serie, som så dagens lys i 2015, nu også kan flytte ind på de mindre badeværelser.
Cape Cod seriens kendetegn er den perfekte harmoni mellem naturlige materialer og organiske former. Philippe Starck fandt inspirationen til serien i det utæmmede landskab og det krystalklare vand i New Englands Cape Cod region. Udover badekar i flere forskellige størrelser rummer Cape Cod serien også keramiske håndvaske, lysende spejle og elegante vaskemøbler.
Der er skruet ned for størrelsen på Cape Cod badekarret, men kvaliteten og følelsen af velvære og komfort er stadig i top. Som de større varianter i serien er det nye Cape Cod badekar også fremstillet af det innovative materiale DuraSolid® i høj kvalitet.
Badekarret har en behagelig og blød overflade med en sofistikeret, mat fremtoning. En organisk formet nakkestøtte integreret i badekarrets ryg garanterer en følelse af luksuriøs afslapning, når man sænker sig ned i karret, læner hovedet tilbage og nyder et bad.