VIDEO: BIM for landskabsarkitekter
Årets første Tips & Tricks webinar fokuserede på BIM for landskabsarkitekter. Se de kommende features i Land4 for Archicad og lær, hvordan du arbejder med jordbalance og nulpunkter.
Januar-udgaven af Graphisoft Center Danmarks Tips og Tricks webinar var en særudgave med fokus på BIM for landskabsarkitekter.
Søren Ross og Daniel Dobra fra LAND Software gennemgik nogle af de nye features i den kommende version af LAND4 for Archicad, der indeholder mange nye funktioner, en ny brugerflade og et optimeret workflow. Derudover blev der blandt andet gennemgået, hvordan du arbejder med jordbalance og nulpunkter i Archicad.
LÆS OGSÅ: Archicad grundkursus for landskabsarkitekter
Eneste BIM-program med dedikeret LAND4 plugin
Archicad er det eneste BIM-program med et dedikeret LAND4 plug-in, og Thomas Graabæk, arkitekt og indehaver Graphisoft Center Danmark, forklarer "Mange landskabstegnestuer er allerede i fuld gang med at implementere BIM, hvor kombinationen af Archicad og LAND4 er en oplagt BIM-løsning, der understøtter landskabsarkitekternes særlige metoder og behov”.
Læs også: Med stedet som udgangspunkt
Se eller gense Tips & Tricks webinar
Du kan se eller gense BIM for landskabsarkitekter webinaret på Graphisoft Center Danmarks YouTube-kanal, du rammer her >>