23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Miljødata bliver mere tilgængelige på tværs af landegrænser

Efterspørgslen på valide, verificerede miljødata stiger. Vi har det seneste år set en stigning på 66% og runder i år, 200 datasæt i EPD Danmarks database. Det er en udvikling vi glæder os over, og ser frem til, at denne tendens fortsætter i Danmark

Kigger man vores database igennem, vil man hurtigt kunne se, at der ligger omkring 70 EPD’er, så hvordan kan vi pludselig runde 200 i indeværende år?

Grunden til dette er, at man, i forbindelse med snakken om EPD’er, skal være opmærksom på, at der er forskel på, om vi snakker antal EPD’er eller datasæt – en EPD kan sagtens indeholde flere datasæt (der repræsenterer variationer, fx overfladebehandlinger, indenfor samme produkttype).

Netop denne differentiering er også vigtig, når vi begynder at tale digitalisering af EPD-data, da de digitale data bygges op per datasæt, og ikke per EPD – denne differentiering skulle gerne gøre det nemmere for EPD-brugere at anvende specifikke/repræsentative data uden videre ’bearbejdning’ i en bygnings-LCA.

Derudover skal man, ved brugen af EPD’er jo også huske, at vi i EPD Danmark, ikke er den eneste programoperatør. Nogle danske producenter har, set i lyset af at vi handler globalt med byggematerialer, publiceret deres EPD’er gennem andre programoperatører i andre lande.

Mens vi i EPD Danmark arbejder ihærdigt på at gøre ’vores’ data tilgængelige til nationalt brug i LCAbyg, sker der også en del i europæisk regi gennem ECO Platform og InData.

EPD Danmark er stiftende medlem af ECO Platform, som er en paraplyorganisation for europæiske EPD programoperatører. EPD Danmark er det danske EPD program, men vi har mange europæiske kolleger. Mange af dem samarbejder vi med gennem ECO Platform, hvorfor vi enten har gensidige anerkendelses aftaler med dem, eller i samarbejde stiler efter, at vi alle følger samme krav om verifikation, standardisering og indhold.

EPD Danmark er også en del af InData-gruppen, hvis formål er at udvikle og implementere løsninger til elektronisk deling af EPD-data mellem forskellige EPD-programoperatører.

Gennem vores samarbejde med de andre programoperatører, i ECO Platform og InData, arbejder vi mod harmonisering på tværs af de nationale programmer, og for tiden sker der nogle spændende skridt imod øget datatilgængelighed: i takt med at vi digitaliserer data, arbejdes der på at udvikle et åbent data netværk.

Disse samarbejder har nu åbnet for helt nye data netværker og tilgængelighed. Ved hjælp af et fælles dataformat i en åben netværksstruktur skal der gives adgang til data, hvor der dog stadig opretholdes individuelt ejerskab, men fleksibel anvendelse af data muliggøres.

Læs mere om den nye fælles database, og forudsætningerne herfor, hos ECO Platform her: https://www.eco-platform.org/eco-portal-access-point-to-digital-product-data.html

Og find databasen hos InData her: https://www.indata.network/data/

Det er i sin spæde start, men vi arbejder aktivt på at få koblet EPD Danmarks database op på dette netværk. Vi glæder os til at kunne offentliggøre nærmere herom i 2021.

EPD Danmark
v/ Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047