Højdynamiske linearmotorer med fleksibelt modulsystem
Med vores ekspertise inden for udvikling af roterende servomotorer har Beckhoff udvidet porteføjlen på området drive teknologi med et innovativt produkt.
Sammen med datterselskab Fertig Motors er der udviklet en ny generation af modulært opbyggede linearmotorer med stor ydeevne.
Den nye AL8000-produktfamilie er baseret på et modulsystem af linearmotorer og magnetplader. Brugeren kan vælge mellem de tre monteringsbredder 50 mm (AL8x2x), 80 mm (AL8x4x) og 130 mm (AL8x6x). Desuden er en bred vifte af forskellige linearmotortyper hvad angår monteringslængde, viklingstype og kølingsmåde tilgængelig. Således omfatter standard-produktporteføljen i alt 28 forskellige linearmotortyper. Alt efter linearmotorens størrelse kan der således opnås topkræfter på 120 til 6750 N og tophastigheder på op til 12 m/s.
AL8000-linearmotorer er - ligesom de etablerede roterende AM8000-servomotorer - en produktfamilie, der er komplet udviklet og produceret i Tyskland. Det sikrer en ensartet høj produktionskvalitet og en høj tilgængelig. Det giver yderligere fordele vedrørende service og support, så kundeønsker kan imødekommes hurtigt og fleksibelt.
Modulært spolekoncept
Linearmotorerne er udstyret med et tilslutningskabel med en fast kabellængde. Tilslutningskablet indeholder både spændingsforsyningen og temperaturkontakten. Ved kombinationen af effektoverførslen med termobeskyttelsen bortfalder termobeskyttelsesledningen både direkte på linearmotoren og i slæbekæden helt hen til tavlen. Dette medfører en reduktion af materialeomkostninger, mulige fejlkilder og installationsarbejder.
Kablet og tilslutningsstikket deler linearmotorserien AL8000 med de roterende AM8000-synkron-servomotorer, dvs. de samme standard-motorkabler anvendes til begge produktfamilier. Det forenkler ikke blot logistikken, men også maskinbyggerens ordresystem - hvis en maskine både er udstyret med roterende og lineære servomotorer fra Beckhoff.
Komplet integration i Motion-systemet
AL8000-linearmotorerne er komplet integrerede i drive teknologien fra Beckhoff og optimeret til brug i kombination med øvrige systemkomponenter. På tilsvarende måde er serien også afstemt efter AX5000-digital-kompakt-servoforstærkerens og AX8000-flerakse-servosystemets tekniske data, så der kan opbygges et drivsystem til enhver applikation.
Med de vanlige softwareværktøjer i TwinCAT 3 bliver både dimensioneringen og ibrugtagningen af AL8000-linearmotorerne nem og brugervenlig. Således forenkles beregningen af applikationen og dimensioneringen af drivkomponenterne (motor, servoforstærker og yderligere tilbehør) under dimensioneringen af drivsystemet med maskinbygningskomponenten TC3 Motion Designer (TE5910). Brugeren kan dimensionere hele maskinens roterende og lineære drive teknologi efter behov. Hertil behøver han kun oplysninger om lasterne, der skal bevæges, og den fornødne dynamik. Med disse data kan han oprette en komplet lastprofil og enten selv vælge motorerne, der er optimale til anvendelsen, eller få dem vist via TC3 Motion Designerens optimeringsfunktion. Hertil kommer den direkte adgang til tekniske datablade, måltegninger og motorkarakteristikker.
Efter dimensioneringen følger ibrugtagningen af system ved hjælp af den gennemprøvede engineering-komponent TC3 Drive Manager 2 (TE5950). Den understøtter AL8000-linearmotoren komplet og guider én systematisk gennem ibrugtagningen. Til optimering kan man også få vist og indstille drivparametrene under drift, og kontrollere deres påvirkning på drivvirkningen.