Lindab leverer portløsning til københavnsk prestigeprojekt
Axel Towers har i høj grad ændret det centrale Københavns udseende, og Lindabs portløsning tilpasser sig umærkeligt byggeriets designmæssige og bæredygtige profil.
Med sine 5 sammenvoksede tårne, smukke runde former og gennemtænkte detaljer tilfører Axel Towers hjertet af København en unik identitet og et nyt offentligt tilgængeligt byrum. Arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg Arkitekter står bag den visionære bygning, der sætter barren højt hele vejen rundt. ZÜBLIN har været totalentreprenør på den 23.000 m² bygning, der rummer moderne kontorer, restauranter og diverse butikker. Axel Towers genskaber Axeltorvs slægtskab med de omkringliggende parker og byrum, indeholder reminiscenser af hovedstadens historiske voldanlæg og inviterer borgerne ind på gadeplan.
Prisbelønnet bygningsværk
Axel Towers har vundet adskillige priser, hvor den seneste er Københavns Kommunes Publikumspris, ligesom kommunen har præmieret projektet som smukt byggeri. Lindab har leveret en skræddersyet portløsning, der naturligt indgår i Lundgaard & Tranberg Arkitekters design og understøtter projektets overordnede bæredygtighedsstandard, som er dokumenteret med en DGNB sølvcertificering.
For totalentreprenøren ZÜBLIN var det et spørgsmål om at finde en portløsning, der var let at indbygge.
Project Manager Klaus Nielsen fra ZÜBLIN forklarer, at samarbejdet med Lindab resulterede i en løsning, der naturligt indgår i projektet. ”Hos ZÜBLIN har vi fokus på, at vi både understøtter arkitekternes visioner og samtidig kan udføre vores arbejde så enkelt som muligt uden at gå kompromis med design og kvalitet. Da vi skulle vælge en portløsning til Axel Towers, søgte vi efter en port-leverandør, der kunne levere en løsning, som levede op til vores behov. Her var Lindab et oplagt valg.”
Porten som designobjekt
Alex Løkkegaard er produktchef hos Lindab og supplerer ”Vores kunders succes er vores succes, og derfor bestræber vi os på at levere porte, der understøtter vores kunders visioner om smukt, funktionelt og ikke mindst bæredygtigt byggeri. Vi er stolte over at have leveret en portløsning til Axel Towers, hvor portens unikke lakering bidrager til byggeriets enestående arkitektur. Axel Towers har høstet adskillige priser og er verden over anerkendt som et smukt og unikt byggeri. Axel Towers er nu også DGNB-bæredygtighedscertificeret, og det taler direkte ind i Lindabs Good Thinking-filosofi.”
En verden af designmuligheder
Lindabs porte giver arkitekter en verden af designmuligheder og fås i et væld af farver og forskellige overflader, der bliver en del af bygningsdesignet. Da Lindabs porte er 98% genanvendelige, indgår de som en naturlig del af den cirkulære økonomi og forener hermed design og bæredygtighed i én samlet løsning.
Læs mere om Lindabs porte på www.lindabporte.dk
Læs mere om Axel Towers på ZÜBLINs hjemmeside www.zueblin.dk