Strandhuset - et byggeri vi kan være stolte af
”Det er et flot byggeri, som vi kan være meget stolte af”, siger Hans Erik Jensen, afdelingschef hos B. Nygaard Sørensen A/S.
Fredag den 16. marts 2018 blev Strandhuset på Amager afleveret. Efter næsten 2 års arbejde med totalentreprisen står det flotte nybyggeri Strandhuset klar.
Det har i alt 68 smukke og lyse lejligheder med højt til loftet – 260 cm. Alle boligerne opvarmes via gulvvarme, som styres individuelt i hvert rum. Alle lejligheder har egen altan eller terrasse. Derudover er der en stor fælles tagterrasse.
Den store blok, L’et, former sammen med den mindre blok et U i landskabet.
Byggeriet er opført oven på den eksisterende kælder. Den er nu omdannet til en velfungerende parkeringskælder og har plads til 27 biler. I stueetagen er der et stort, flot butikslokale på 192 m2.
Det er projektleder Niels Seiling Olsen, som har bygget Strandhuset sammen med byggelederne Peter Carlsen, Nicolaj Nybo Pank og Jonas Lund Jensen. Hans Erik Jensen er afdelingschef på sagen.