23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske vandmålerproducenter får styrket konkurrenceevnen

En dansk toppost i standardiseringsudvalg skal gøre danske vandmålerproducenter mere konkurrencedygtige internationalt.

Standardiseringsarbejde er med til at skabe arbejdspladser
Erfaring viser, at deltagelse i internationale standardiseringsudvalg medfører både udvikling af eksisterende teknologi og sikrer hurtigere adgang til nyeste viden på området. Desuden er deltagelse i udvalgene en billet til forhandlingsbordet, når nye standarder skal vedtages.

Derfor deltager FORCE Technology i en lang række internationale standardiseringsudvalg som repræsentant for dansk industri. Inden for måling af flow har FORCE Technology i en lang årrække været ekstra aktiv på områderne ’højtrykskalibrering af gasmålere’ og ’typegodkendelse af varmeenergimålere’.

Dette arbejde har båret frugt dels i form af nye teknologiske services og dels i form af support til målerindustrien, der ifølge tilbagemeldinger har haft stor betydning for bevarelse og skabelse af arbejdspladser i Danmark.

FORCE Technology skal sikre indflydelse i Europa inden for vandmålere
Med udgangspunkt i disse resultater har FORCE Technology fået en særlig økonomisk bevilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at deltage i standardiseringsarbejde inden for vandmålere i perioden 2016-2018.

Målet er at sikre en højtstående dansk post med henblik på at styrke de danske interesser i standardiseringsarbejde i CEN. CEN (The European Committee for Standardisation) er det europæiske standardiseringsorgan, som udgiver de harmoniserende ISO standarder.

Med en toppost i CEN kan FORCE Technology få dybere indsigt i og adgang til viden på området og dermed bedre varetage den danske industris behov, sikre hurtigere tilbageførsel af viden samt rådgive og guide mere effektivt i forhold til fx produktudvikling.

Derfor er det vigtigt at være med ved forhandlingsbordet i CEN
CEN udgiver den harmoniserende europæiske standard DS/EN ISO 4064, som er gældende for vandmålere inden for EU. Standarden fastsætter kort sagt de regelsæt, under hvilke vandmålere må udvikles, produceres, monteres og anvendes, når det kommer til måling og afregning af vand i EU.

Udvalget arbejder løbende på at forbedre standarden og tilpasse den til den markedsmæssige og teknologiske udvikling på området. Derfor er det vigtigt at være til stede ved forhandlingsbordet i udvalgene, hvor beslutninger tages, og dansk industri dermed er på forkant med udviklingen nu og i fremtiden.

En højtstående post for FORCE Technology i udvalget er derfor målet for derved at styrke den danske indflydelse på europæisk niveau.

Hvordan kan du få større glæde af standardiseringsarbejde?
FORCE Technology har til formålet oprettet en standardiseringsfokusgruppe med repræsentanter fra branchen. I øjeblikket består fokusgruppen af bl.a. af vandmålerproducenter, vandværker, institutter og større forsyninger.

Et par gange om året mødes fokusgruppen, og gennem dialog og erfaringsudveksling diskuteres udfordringer, behov og ønsker, som vandbranchen står over får, når det kommer til måling og afregning af vand. Derefter tager FORCE Technology denne viden med sig i CEN.

Fokusgruppen for vandmålere er åben for flere deltagere, og er du interesseret i at deltage, kan du melde dig ind i fokusgruppen i dag.

Få større indflydelse - meld dig ind i fokusgruppen

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Kontaktperson

AP
Ana Petrina
apt@force.dk

Send til en kollega

0.062