23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Øens VVS Teknik A/S vinder lokal tocifret millionentreprise

Øens VVS Teknik har vundet VVS-entreprisen på totalrenoveringen af Parkskellet på Amager. Ved at påtage sig entreprisen til 11 millioner kroner markerer Øens VVS Teknik sig endnu engang blandt største virksomheder inden for branchen.

Den omfattende renovering af Parkskellet i Sundby på Amager er netop gået i gang. 20 boligblokke og 219 lejligheder bliver renoveret og moderniseret, så boligforeningen AAB allerede ved årsskiftet kan begynde at leje de første boliger ud. JJW Arkitekter har som AAB’s totalrådgiver udformet helhedsplanen for renoveringen i samarbejde med Lemming & Eriksson.

Totalrenoveringen betyder også, at al sanitet og alle VVS-installationer udskiftes i lejlighederne. Denne omfattende opgave udføres af Øens VVS Teknik, som har domicil i Kastrup. Arbejdet udføres i underentreprise for Skou Gruppen A/S, som ifølge Lars Nielsen, direktør i Øens VVS Teknik, vil komme til at opleve det som en fordel at have entreret med en lokal VVS- leverandør.

”Udover vores faglighed er det vores styrke, at vi er en lokal virksomhed til at udføre så stor en underentreprise. Vi har et godt lokalt netværk og kan fx hurtigt mande op, hvis vi får brug for det for at følge tidsplanen” forklarer Lars Nielsen og fortsætter:

”Ved store renoveringssager af ældre bygninger støder man ofte på noget uventet, når først arbejdet er i gang. Men vores medarbejdere har en høj faglighed og har ledelsens opbakning under hele projektet, så derfor er vi klar til at håndtere uforudsete udfordringer.”

Renoveringer af VVS-installationer i ældre ejendomme er netop et af Øens VVS Tekniks specialer. Virksomheden har udført flere lignende sager på Amager og i Københavnsområdet, men den aktuelle underentreprise på 11 millioner kroner, som strækker sig over de kommende to år, er den største i Kastrup-virksomhedens historie.

Øens VVS Teknik har de seneste tre år oplevet vækst i både antallet af projekter og medarbejdere. I dag har Øens VVS Teknik 30 medarbejdere. Ifølge Lars Nielsen understreger den nye underentreprise, at Øens VVS Teknik nu er en spiller på markedet, som man ikke kan komme uden om:

”Jeg er personlig stolt af, at vi er nået så langt på så kort tid. Vi har allerede indfriet de visioner, vi havde for Øens VVS Teknik fra begyndelsen, så nu arbejder vi videre med, hvordan vi kan styrke vores forretning og hele tiden sikre, at vi leverer arbejde af høj kvalitet og en god service.”

Arbejdet i Parkskellet går i gang med det samme
Øens VVS Teknik er netop gået i gang med deres del af arbejdet i den første ud af de 20 boligblokke. Efter planen vil den første boligblok være klar til udlejning fra årsskiftet, hvorefter renoveringsarbejdet fortsætter i de øvrige boligblokke. Desuden bygges der et fælleshus til beboerne i Parkskellet, hvor Øens VVS Teknik skal etablere alle VVS-installationer.

Det omfattende projekt har en stram tidsplan, og ifølge Lars Nielsen har Skou Gruppen taget højde for dette ved fra starten at inddrage underentreprenørerne i planlægningsfasen.

”Det er første gang, vi samarbejder med Skou Gruppen, og vi er meget positive over deres arbejdsmetoder og tilgang. Gennem bl.a. workshops tidligt i forløbet er underentreprenørerne inddraget som medspillere i forhold til faglige udfordringer og løsninger. Det betyder meget for vores forberedelser og dermed også for det endelige resultat af renoveringerne,” siger Lars Nielsen.

Øens VVS Entreprise A/S
Præstefælledvej 16
2770 Kastrup
Tårnby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34205922
P nummer: 1017390372

Send til en kollega

0.063