23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Øens VVS Teknik prækvalificeret til VVS-aftaler med Panum Instituttet og Frederiksberg Forsyning

Øens VVS Teknik A/S er netop blevet prækvalificeret til henholdsvis en rammeaftale med Panum Instituttet og en serviceaftale med Frederiksberg Forsyning. Begge aftaler strækker sig over flere år.

Øens VVS Teknik er blandt en lille udvalgt skare af kvalificerede VVS-virksomheder, som nu er indbudt til at afgive tilbud på rammeraftaler med Panum Instituttet og Frederiksberg Forsyning.

Panum Instituttet huser Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet . Her skal der renoveres ni etager i forskellige bygninger, der både rummer forskningslaboratorier og kontorer. Rammeaftalen strækker sig over fire år.

”Vi har arbejdet hårdt for at blive prækvalificeret til denne rammeaftale, da vi ønsker at bevare vores gode relation og samarbejde med Panum Instituttet, som vi gennem flere år har udført projekter for. Vi ser det som et skulderklap, at vi nu er med i tilbudsrunden til så stor en aftale,” siger Lars Nielsen, direktør i Øens VVS Teknik.

Tidligere har Øens VVS Teknik bl.a. udført renovering af laboratorier og kontorer på Panum Instituttet i bygning 24.2, hvor vi har udført alle VVS-installationer. I øjeblikket udfører vi det samme arbejde i bygning 16.5 . Vinder Øens VVS Teknik den nye rammeaftale, bliver vi også ansvarlige for installation af rengas og ventilation.

Serviceaftalen med Frederiksberg Forsyning strækker sig i udgangspunktet også over fire år. Aftalen indeholder udskiftning og servicering af vand- og energimålere i ejendomme på hele Frederiksberg. Der vil også være el-arbejde, hvor Øens VVS Teknik entrerer med Mariendahl Electrics.

”Vi har arbejdet målrettet gennem den sidste tid på at styrke vores projekt- og serviceafdeling, og prækvalificeringen til disse aftaler understreger, at vi er på rette vej. At vi er prækvalificeret sammen med nogle af de største VVS- virksomheder vidner om, at Øens VVS Teknik er en seriøs og professionel spiller på markedet,” siger Lars Nielsen.

Øens VVS Entreprise A/S
Præstefælledvej 16
2770 Kastrup
Tårnby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34205922
P nummer: 1017390372

Send til en kollega

0.064