Vi ønsker både ryttere og indsamling "god vind"
Som trøjesponsor følger B. Nygaard Sørensen A/S med på sidelinjen i Team Bodenhoffs velgørenhedscykelløb Danmark Rundt.
Team Bodenhoff for Børnecancerfonden cykler lige nu ude på ruten Danmark Rundt. Rytterne samler penge ind til Børnecancerfonden, som støtter kræftramte børn og deres familier. De er cirka halvvejs gennem løbet, som kommer til Sjælland mandag og slutter tirsdag den 15. august i Frederiksværk.
B. Nygaard Sørensen A/S ønsker fortsat god tur og håber på både godt vejr og en succesfuld indsamling til Børnecancerfonden. Du kan stadig nå at støtte indsamlingen - og vinke til rytterne på ruten. Se mere på Børnecancerfondens hjemmeside.
Psst: Vidste du, at B. Nygaard Sørensen A/S har sit helt eget MTB-cykelhold? De 10-15 medarbejdere, som er fra både byggepladser og administration, træner sammen hver uge. Holdet deltager også i løb som blandt andet Dust/Slush Cup og Vintercup på deres mountainbikes - og træner både muskler og fællesskab.
Fotkilde: Facebook - Danmark Rundt 2017 Team Bodenhoff