Virksomhederne i Syd klarer sig bedre
Virksomheder, der benytter sig af tilbud fra Væksthus Syddanmark skaber flere arbejdspladser og har større vækst i omsætning og eksport end lignende virksomheder. Resultatet er det bedste hidtil.
Det betaler sig for syddanske virksomheder at indgå i et samarbejde med Væksthus Syddanmark. Det viser en opgørelse over Væksthusenes resultater i 2016, som Erhvervsstyrelsen netop har udsendt. Det fremgår, at virksomheder, der har benyttet sig af tilbud fra Væksthus Syddanmark, som dækker hele den syddanske region, klarer sig bedre end sammenlignelige virksomheder, når det gælder vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport.
Væksthus Syddanmarks kunder skabte 489 nye job i 2014-2016 svarende til en vækst i beskæftigelsen på 9,6 procent mod 4,2 procent for sammenlignelige virksomheder.
Væksthus Syddanmarks kunder havde en omsætningsvækst på 1,43 mia. kroner i 2014-2016
Væksthus Syddanmarks kunder havde en eksportvækst på 726 mio. kroner i 2014-2016.
- Tallene viser en klar fremgang for Væksthus Syddanmarks kunder. Det er naturligvis meget tilfredsstillende, at indsatsen virker, og virksomhederne virkelig lykkes og både præsterer flotte væksttal og skaber nye regionale arbejdspladser, siger direktør i Væksthus Syddanmark, Jani Lykke Methmann.
Resultatopgørelsen viser desuden, at Væksthusenes samfundsøkonomiske afkast er øget. For hver krone, som staten og kommunerne sammen investerer i Væksthusene, får samfundet 5,63 kroner igen i form af øget vækst blandt de virksomheder, som Væksthusene arbejder med. Afkastet er steget fra 5,07 kroner i 2015
Fakta
Erhvervsstyrelsens Opgørelse over resultatmål 2016, april 2017
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_82378/cf_202/Resultatopg-relse_for_V-kshusene_2016.PDF