Duravit: C-bonded
Duravit har udviklet en ny metode, der lever op til de højeste kvalitets- og designkrav til et smukt badeværelsemiljø. Ved at lade porcelænsvasken gå i et med underskabets overflade skabes en perfekt helhed: vaskeskabet får et helt nyt, elegant look.
I den nye c-bonded-version, som Duravit kalder den nye teknologi, integreres porcelænsvasken med underskabet i en kompliceret og ekstremt præcis proces. Resultatet af den tekniske løsning er, at porcelæn og skab fremstår som en helhed. Porcelænsmaterialets tykkelse er skjult for øjet og reduceret til en markant rille, der i overgangen mellem den kølige, glatte keramiske overflade og træets naturlige struktur føles lækker og behagelig at røre ved.
Den integrerede, c-bonded løsning er imidlertid ikke blot imponerende at se på og røre ved. Det patenterede keramiske materiale, DuraCeram®, der tillader den præcise integrering, er yderst robust og slidstærkt. Der er store, praktiske skuffer, og de glatte overflader er nemme og hurtige at rengøre. Det er første gang Duravit benytter c-bonded til designerserien Darling New og møbelprogrammet L-Cube.