23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Direktøren for Hustømrerne A/S fylder rundt

Det er næsten 3 år siden at Klaus Andersen satte sig i direktørstolen hos den 97 år gamle tømrervirksomhed HUSTØMRERNE A/S og siden er det gået mere end godt, bl.a. med den største omsætning i virksomhedens historie. Den 6. juni fylder han 50 år.

Fra han som 14-årig startede i lære som håndværker og var færdig allerede som 19-årig, avancerede han hurtigt. Som 22-årig sad han i sin første lederstilling og var som 25-årig allerede en erfaren projektleder i byggebranchen og det fortsatte.

Han er berejst, med næste alle lande i Europa på CV’et. Længst tid har han været i Sverige, hvor han sad som afdelingschef. Før han kom til Hustømrerne havde han en chefstilling hos Lindpro i Danmark.

Sin over 25 år lange ledelsesmæssige erfaring bruger Klaus Andersen i dag, til at fremdyrke en kultur om social ansvarlighed i sit firma. Ledelse er for ham langt mere end teori og han har mange visioner for Hustømrerne, som skal være en virksomhed der både laver kvalitetshåndværk, men som også brænder for medarbejdernes trivsel.
Interessen for socialt ansvar er også stor i bredere forstand, hvilket hans mange bestyrelsesposter bærer præg af.

Klaus er svensk gift, med 2 børn, og er på alle måder tæt knyttet til det svenske, ikke mindst grundet sit 15 år lange arbejdsophold der. Han bor naturskønt på sin gård i Silkeborgegnen, hvor han dyrker lidt beskedent skovbrug ved siden af direktørposten.

Fødselsdagen fejres ved en reception hos HUSTØMRERNE A/S på Katrinebjergvej 117 i Aarhus N, den 10. juni. Der er åbent hus fra 13-16, hvor der vil blive budt på lidt godt til ganen og maven.

Hustømrerne A/S
Katrinebjergvej 117
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31309514

Send til en kollega

0.065