23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første spadestik på 200 kollegieboliger på DTU i Lyngby

Der blev i går den 11. februar 2016 foretaget første spadestik på H-Kollegiet på DTU i Lyngby, som B. Nygaard Sørensen A/S opfører for DTU Boligfonden.

Der var taler fra Richard Sand, bestyrelsesformand Hempel Fonden, Sofia Osmani, borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune samt fra Claus Nielsen, Universitetsdirektør DTU, som blandt sagde, at ”Det nye kollegie vil være med til at skabe attraktive rammer for de studerende således, at DTU til stadighed vil være en elitær institution, der uddanner verdens bedste ingeniører”.

Efter talerne blev det officielle spadestik taget.

Grunden er nu ryddet og klar til pæleramningen, som starter op i uge 7 (vinterferie). Dette er nøje planlagt således at forsøg og forskning forstyrres mindst muligt.


FAKTA

H-Kollegiet, DTU – 200 kollegieboliger til internationale studerende
Bygherre: DTU Boligfonden
Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen A/S
Arkitekt: JJW Arkitekter
Landskab: JJW Landskab
Ingeniør: Bascon
Administrator: KAB
Bygherrerådgiver: Wissenberg
Areal: 7.400 m2
År: 2015 – 2017

Projektet omfatter 200 kollegieboliger. Heraf er otte af disse indrettet som handicapvenlige boliger. Byggeriet opføres med lette facader mod indre gårdrum. Mod den eksisterende egeskov opføres facaden i "gamle" mursten.

Bygningerne er organiseret som tre klynger bestående af to bygninger med henholdsvis 12 og 13 boliger i to og tre etager. Hver etage har et fælleskøkken, som er centralt placeret i åben forbindelse med gangzoner og tæt på fællesterrasser, som let kan benyttes i forbindelse med spisning. Desuden vil der være en studielounge tilknyttet hver etage.

Af andre fællesfunktioner kan nævnes cykelværksted, vaskeri og kælderbar.

DGNB anvendes som et integreret designværktøj igennem alle projekteringsfaserne.



Besøg B. Nygaard Sørensen A/S på www.bns.dk.






Pihl & Søn A/S
Mårkærvej 2C
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38030582

Send til en kollega

0.063