23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyuddannede får job i Kingo

Rasmus Pedersen afsluttede sin uddannelse som jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus i juni 2015. Kort efter blev han ansat i den miljøbevidste nedbrydningsvirksomhed Kingo Karlsen A/S som KSM medarbejder.

Eksamensprojekt kickstarter karriere
Rasmus Pedersen på 28 år fandt hurtigt sin vej ind på arbejdsmarkedet efter han blev færdig som jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur. Rasmus fortæller, at han fik stillingen gennem sit afsluttede eksamensprojekt, som omhandlede brugen af XRF-scanneren til identifikation af bly i byggematerialer:

”Igennem projektperioden havde jeg kontakt til en række virksomheder inden for nedbrydning og rådgivning samt en række kommuner i Danmark. Efter projektets afslutning sendte jeg min rapport til de virksomheder og kommuner, der havde bidraget til projektet og gav udtryk for, at jeg gerne ville arbejde videre med dette område og nu var til rådighed for arbejdsmarkedet. En uges tid efter blev jeg ringet op af Kingo, som tilbød mig en samtale.”

Rasmus sørger for, at hverken mennesker eller miljø tager skade af miljøfarlige stoffer
I stillingen som miljømedarbejder arbejder Rasmus Pedersen med at kortlægge bygninger, der skal nedbrydes eller renoveres, for miljøfarlige stoffer i byggematerialerne. Kortlægningen danner grundlag for den videre håndtering og anmeldelse af byggeaffaldet. Desuden har kortlægningen betydning for planlægningen af nedbrydningsarbejdet, da fund af miljøfarlige stoffer kan give anledning til nødvendig miljøsanering, inden selve nedbrydningsarbejdet kan påbegyndes.

”Først undersøger jeg bygningerne ved at lave en screening fra kontoret, hvor jeg kigger på BBR-meddelelser, kortmateriale mv. Derefter tager jeg i felten og udtager materialeprøver, som sendes til analyse på et laboratorium. Derudover bliver bygningen gennemgået med en håndholdt XRF-scanner, som bruges til at give et hurtigt overblik over niveauet af tungmetaller i malede overflader og glaserede fliser. XRF-scanneren kan også bruges til at sammenligne overflader og give en indikation af, om der er brugt samme maling eller fliser i andre rum,” fortæller Rasmus Pedersen.

Nyuddannede kommer med ny viden
Richard Kristensen, som er kvalitets- og miljøchef i Kingo, fortæller, at det bl.a. var Rasmus’ eksamensprojekt og praktikperiode, som gjorde, at Rasmus havde de kvalifikationer, der skulle til for at varetage stillingen som miljømedarbejder i Kingo.

De nyuddannede kommer med den nyeste viden – helt frisk fra skolebænken. Det er også lærerigt for os. Jeg synes, det er dejligt at arbejde sammen med unge mennesker. De har et helt særligt gå-på-mod, som giver en rigtig god dynamik. Rasmus går målrettet til opgaverne og fordyber sig i dem. Han er også rigtig god til at sætte sig selv i gang og udvise nye initiativer, som vi andre ikke havde overvejet. Det giver et friskt pust og en ny vinkel på tingene, som vi har stor gavn af, siger Richard Kristensen.”

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733

Send til en kollega

0.078