23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny varmepumpeløsning med minimalt energiforbrug

Systemairs nye varmepumpeløsning DVU-HP giver mulighed for at tilbyde en energieffektiv ventilationsløsning med integreret varme og køling. Den kan håndtere luftmængder op til 19.000 m3/h.

Der er fortsat stor fokus på energibesparelser og totaløkonomi, hvor kravene bliver yderligere skærpet de kommende år. I forhold til Bygningsreglement BR15 er høringssvarene netop under bearbejdelse og vil sandsynligvis træde i kraft pr. 1 jan. 2016. I korte træk bliver BR10-kravene til lavenergiklasse 2015 ophøjet til lovgivningstekst, hvilket kun øger behovet for mere energivenlige indeklimaløsninger.

Som rådgivende ingeniør kan det være en stor udfordring at få den samlede energiramme til at gå op, og i BK 2020 vil det igen blive vanskeligere. Her forlyder det, at energirammen skal reduceres til næsten nul-niveau. Derfor skal der tænkes kreativt både i forhold til bygningsdesign og de tekniske installationer.

-Vores varmepumpesystem DVU-HP giver mulighed for at tilbyde en ventilationsløsning med integreret varme og køling samtidig med et minimalt energiforbrug, siger Birgit Knudsen, Marketing- og produktchef ved Systemair.

Integreret reversibelt varmepumpesystem
DVU-HP er en komplet sektion med integreret reversibel varmepumpe og roterende varmeveksler for effektiv genvinding. Sektionen er testet fra fabrik og leveres indbygget i Systemairs aggregater, så installation og opstart er hurtig og enkel.

- Kombinationen med varmepumpe og roterende veksler sikrer en kort byggelængde og et lavt lydniveau. Den er udstyret med to Scroll-kompressorer og kapaciteten reguleres trinløst i området 5-100% for optimal komfort og minimalt energiforbrug. Via kommunikation med ventilationsaggregatets automatik styres luftydelser og temperatur. Varmepumpen er baseret på R-410A kølemiddel.

Kapaciteten på DVU-HP er tilpasset danske klimaforhold og kan yde en indblæsningstemperatur på +15 ºC.

DVU-HP beregnes i Systemairs designprogram SystemairCAD, som også genererer fuld teknisk dokumentation over kapaciteter, energiforbrug, målskitser og udførlige rådgivertekster.

- De danske energikrav er nogle af de skrappeste i verden, men på sigt er det godt for konkurrenceevnen, at vi i forhold til udvikling af energieffektive løsninger er foran mange andre lande. Det gør vores produkter attraktive uden for landets grænser, slutter Birgit Knudsen.

Systemair A/S
Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82378014

Send til en kollega

0.078