Export Steps: Fokus på Polen
– et nærmarked i vækst og med stort potentiale for danske virksomheder Konference onsdag den 3. september 2014 Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, Odense
Danske varer og tjenesteydelser har et godt ry i Polen, så mulighederne er store for dansk erhvervsliv. Polens befolkning har stigende reallønninger og det har nærmest skabt en umættelig og voksende købekraft – af enhver slags varer. I 2013 eksporterede danske virksomheder for mere end 15 mia. kr. til Polen, og der forventes i 2014 en fortsat stigning.
F.eks. inden for:
•IT-udstyr og IT-services
•Miljø inden for vand og affald
•Danske designprodukter, bolig- og modetilbehør
•Byggesektoren - bl.a. infrastruktur
•Danske medicinalprodukter - f.eks. kosttilskud.
Derfor inviterer Væksthus Syddanmark og Eksportrådet til Export Steps-konference den 3. september 2014. Kom og hør hvordan du og din virksomhed bliver en del af den stigende eksport til Polen. Få et mini-konsultation med Jens Thomsen fra Danmarks Ambassade i Warszawa og Kenneth Plum fra Eksport Kredit Fonden.