23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Der er guld for enden af lysbuen

Østrigske Fronius viser igen, hvem der har de svejseteknologiske bukser på! Virksomheden har i sin søgen efter den perfekte lysbue udviklet en fantastisk MIG/MAG svejseplatform med forbløffende intelligens, omstillingsparathed og kommunikationsevne.

Verdens bedste lysbue
Søgningen efter den perfekte lysbue var ét af de primære formål hos Fronius, da man udviklede TPS/i (Trans Process Solution). Alle der arbejder med svejsning ved, at der er mange arbejdstimer og penge at spare, når der er perfekt kontrol over lysbuen. Fronius gemte al konventionel tankegang i skabet, tænkte i helt nye baner og udviklede den modulopbyggede MIG/MAG svejseplatform TPS/i.

Teknologien bag TPS/i lysbuen
TPS/i bygger på HighSpeed og ArcEngine teknologien, som giver hidtil usete måle- og styringshastigheder og skaber verdens bedste lysbue. I praksis betyder det en langt hurtigere, renere og mere stabil svejseproces med sikkerhed for et langt lavere niveau af svejsesprøjt, en superstabil lysbue, en stærkt forbedret materialeindtrængning og mange andre fordele, som i et perfekt samspil gør svejseprocessen til en oplevelse og byder på markante besparelser.

Intelligens og dataoverføring kører med ekspresbus
Processtyringen i TPS/i er ca. 2.000 gange hurtigere end i konventionelle svejsesystemer. Styringen opfanger lynhurtigt information om lysbuen, der således kan reguleres med en hidtil uset præcision. "SpeedNet" er en "ekspresbus", som forbinder systemkomponenterne, f.eks. brænder og trådfremføringssystem, til strømkilden og giver lynhurtig datatransmission, korte reaktionstider og overlegen styring. Baseret på dette har udviklingsafdelingen hos Fronius yderligere optimeret de enkelte faser i svejseprocessen og perfekt tilpasset dem indbyrdes.

Afslut svejseprocessen uden dråbedannelse og svejsesprøjt
TPS/i er verdens første system, som beregner den momentane temperatur for enden af svejseelektroden og - herudfra - den nødvendige (reducerede) tændingsenergi. Det betyder, at lysbuen stabiliserer sig meget hurtigt. Under selve svejseprocessen sørger det integrerede intelligenssystem i TPS/i for, at trådhastigheden hurtigt og præcist tilpasses til den aktuelle afstand mellem brænder og emne. Resultatet ses i form af lynhurtig justering af lysbuelængden og færre udsving i materialeindbrændingen. Ved afslutning på svejseprocessen trækker tråden sig tilbage i takt med reduktionen i svejsestrømmen, forhindrer dråbedannelse, svejsesprøjt og tilbagebrænding af tråden, hvilket ikke har været muligt tidligere.

Nye svejseprocesser i kølvandet
Det er ikke kun standard svejseprocessen, som understøttes af disse optimeringer. Den indbyggede intelligens og højhastighedsstyring i TPS/i muliggør to nye svejseprocesser. LSC-processen (Low Spatter Control) udmærker sig ved en hidtil uopnåelig lav generering af svejsesprøjt og en exceptionel høj processtabilitet. Nyhed nr. to er PMC (Pulse Multi Control) - en ekstremt hurtig pulssvejseproces med optimal dråbeovergang og minimal risiko for sidekærv.

Procesoptimering med modulkoncept
Brugere af TPS/i platformen kan selv sammensætte den hard- og software, de skal bruge til deres individuelle behov og opgaver, og senere ændre eller opgradere. Man kan med fordel starte med at investere i én maskine til processer med kort lysbue og efterfølgende opgradere samme maskine til pulssvejsning, når behov opstår. Systemet er udviklet til multiple processer. Det betyder, at hvis det anvendes til en anden proces, er der kun behov for ændring af de systemkomponenter, som er relevante for processen. Strømkilde, trådfremføringssystem og slangepakker er de samme og bruges til alle processer. Tilpasning og opdatering af softwaren efter ændring af systemet er problemfrit. Softwaren/opdateringen installeres centralt én gang for alle, hvorefter alle komponenter har dét, de skal bruge. Nye svejsekarakteristikker kan selvfølgelig tilføjes uden behov for ændring af systemsoftwaren.

Kommunikation på højt plan
Systemet betjenes via et robust 7-tommer intuitivt berøringsdisplay, som samtidig holder operatøren orienteret om tilstanden i systemet ved hjælp af enkle tekster, symboler og grafik. Brugerfladen kan tilpasses den enkelte operatørs behov, hvilket giver bedre kontrol over systemet og minimal risiko for betjeningsfejl. Svejsemaskinens interaktion med en robot er markant forbedret, og dataudvekslingen sker langt hurtigere. Herudover er der enkle programmeringsværktøjer til rådighed, som muliggør systemtilpasning uden brug af eksperthjælp.

En investering der betaler sig
Den nye Fronius TPS/i er et naturligt valg for virksomheder, der ønsker at løse flere forskellige svejseopgaver - også de komplekse - hurtigt og effektivt med kontinuerlig og ensartet høj kvalitet. Systemintelligensen og princippet med modulopbygning betyder, at TPS/i svejseplatformen er en fornuftig investering, som holder mange år ind i fremtiden.

Kontakt Løweners svejsespecialist Erik E. Jørgensen på mobil nr. 40 643 030 eller e-mail eej@loewener.dk for flere informationer.

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387
P nummer: 1003120068

Send til en kollega

0.062