Af Helga Møller, direktør Varefakta

New York var først med angivelse af kalorieindhold på menuer i kæderestauranter, og dette initiativ har bredt sig til hele USA og er nu også på vej til Danmark.

Men et nyligt besøg i netop New York har overbevist mig om, at danske forbrugere er bedre stillet end amerikanere, når der skal indkøbes dagligvarer.

Jeg iagttog følgende eksempler:

En lille flaske Coconut & Lime Marinade var tomatrød og meget tykflydende. En nærlæsning af deklarationen viste, at årsagen var Red Bell Pepper Puree (Red Bell Peppers, vinegar). De danske mærkningsregler havde krævet quid-mærkning af såvel coconut som lime. Der var ingen quid-mærkning, som angiver mængden af ingredienser.Det må ellers siges at være meget relevant for et produkt, der slet ikke ligner det, det kaldes.

Forskellige yoghurter havde interessante anprisninger af fedt. En passions-frugt yoghurt var på låget mærket med 2% - passionfruit low-fat. I næringsdeklarationen er total fedt angivet som 5% - cholesterol som 2%. Så det må formodes at være cholesterol- indholdet, der anprises på låget. Det overlades således til forbrugeren selv at tolke eller misfortolke den oplysning.

Samme gjorde sig gældende for andre yoghurter. Kun de, der var anprist med 0%, f.eks. honey non-fat, indeholdt også i følge næringsdeklarationen såvel 0% fedt som 0% cholesterol.

Igen ingen quid-mærkning.
Yoghurterne er anprist med bl.a. ”all natural”, men alle indeholder pectin og aromaer. Pectin og aroma er ikke det naturlige indhold i den frugt der er i yoghurterne, men er tilsat med henblik på at opnå en funktion i produktet. I Danmark vil det derfor blive betragtet som et tilsætningsstof. Der er også anvendt frugt- og grøntsagsjuice til at give yoghurterne farve, det er altså heller ikke den ”naturlige” farve.

I EU og dermed også i Danmark blev det for nylig muligt at anprise visse produkter, når produktet lever op til nogle meget specifikker regler. Sundhedsansprisningen – ”good source of bone-building calcium” skal man for eksempel sikre sig er godkendt i EU, hvis varen skal sælges i Danmark.

Et sidste eksempel på tvivlsom deklarering, som ikke var gået i Danmark, var en stor bakke frisk udskåret frugt – toppen var prydet af jordbær, kiwi, mango, papaya, vindruer, tre forskellige meloner og ananas. Ingredienslisten nævnte jordbær, honningmelon, cantelupmelon, kiwi, vindruer, ananas, mango, papaya, vandmelon.

Da det øverste lag var spist, kunne vi konstatere, at bakken indeholdt skønsmæssigt 70-80% melon og ananas. Så den rækkefølge i ingredienslisten var heller ikke gået i Danmark. Jordbærrerne skulle f.eks. skønsmæssigt have stået på næstsidste pladsen – og papayen på sidste pladsen, eftersom ingredienser skal listes i rækkefølge, så dét, der er mest af, står øverst.

Det var eksempler fra Over there, men danskere, der importerer varer fra Amerika skal være meget opmærksomme på disse forhold. Jeg så ikke umiddelbart andre eksempler på anprisninger end nævnt her, men jeg ledte heller ikke efter det. Men vi har set meget grelle eksempler i Danmark på amerikanske varer, der er ulovligt anprist. Så pas på, hvis I importerer varer fra USA og søg evt. professionel hjælp til at få anprisningerne vurderet og deklarationen udarbejdet.
Som det fremgår af ovenstående eksempler kan man ikke bare oversætte ingredienslisten, hvis man vil give forbrugerne lovlig og korrekt information.