Der er plads til forbedringer hos norske fødevareproducenter. God plads endda.
Efter i løbet af foråret at have undersøgt 200 produkter i en tilssynskampagne for vildledende mærkning af mad, er sektionschef Atle Wold i Mattilsynet hård i sin dom.
”Rapporten tegner et billede af en ukultur i branchen. Den vil vi til livs. Vi forventer, at producenterne gennemgår mærkningen af sine produkter og rydder op, så det bliver klart for forbrugeren, hvad den vare de køber, indeholder.”
Matttilsynet konkluderer blandt andet, at brødet ikke altid er så groft som det giver sig ud for at være. Virksomheder som bruger den såkaldt brødskala skal angive grovhedsprocenten. Mattilsynet har undersøgt opskrifterne for de forskellige brød og regnet grovhedsprocenten ud med samme formel, som branchen selv bruger.

”Svært mange af brødene var mærket med en højere grovhedsprocent, end beregningerne viste. Fire brød viste en grovhedsprocent, som var mindst 10 procent højere end den som Mattilsynet kom frem til. På et enkelt brød var afvigelsen hele 42 procent.
Et andet problem, som de norske myndigheder stødte på, var problemer med vildledende illustrationer.

”Når forbrugeren køber en frugtdrik med et billede af en stor passionsfrugt, forventer man at få en drig med betydelige mængder af passionsfrugt. Ikke blot syv procent, som det var tilfældet for et af produkterne,” påpeger Atle Wold, der betegner eksemplet som klart vildledende mærkning.

Alle ni frugtdrikke for eksempel smoothies, som tilsynet undersøgte havde en anden sammensætning end illustrationer og varebetegnelse gav indtryk af. Med til historien hører dog, at udvalget af produkter var foretaget efter princippet om risikobaseret tilsyn, hvilket betyder, at man har vurderet produkter, hvor man venter at finde flest fejl. Kampagnen holdt desuden varebetegnelser og illustrationer op mod ingredienslisten.

Mattilsynets sekstionschef konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at mange virksomheder ikke opfylder helt centrale krav til korrekt og tilstrækkelig mærkning.

”Producenterne må tage ansvaret for sine kunder, og i større grad se på mærkningen med forbrugernes øjne,” vurderer Atle Wold.