Et kunstgreb på 24 millimeter fra VELFAC
VELFAC lancerer to nye energioptimerede vinduer – VELFAC 200 ENERGY og VELFAC 200 Helo ENERGY. Det bringer u-værdien helt ned på 0,7 og det originale VELFAC 200 design med de smalle profiler bevares.
Det karakteristiske, svævende design er fastholdt, energiperformance er optimeret og montagen har aldrig har været nemmere eller mere æstetisk. Karmopbygningen giver således mulighed for skjult montage og sikrer dermed smuk indvendig finish.
At U-værdien kommer helt ned på 0,7 skyldes bl.a. en optimeret karm/ramme-konstruktion, som gør, at man får en højere randzonetemperatur.
Et kunstgreb på 24 mm
Mantraet for udviklingen af VELFAC 200 serien var tilbage i 1985: Keep it Simple. Samme tilgang har været drivkraften bag udviklingen af VELFAC ENERGY. VELFAC har nemlig skabt de nye 3-lags rudeløsninger ved – helt enkelt - at forlænge karmen med 24 mm. Dermed kan vinduet indbygges med kun 35 mm tilbagelagt fuge.
” Det giver en øget holdbarhed, fordi fugen ikke er udsat for det sollys, der som regel nedbryder den,” konstaterer Technical Advisor i VELFAC Peter Krogh.
Og ikke nok med det. Med den optimalt placerede fuge er det unikke og svævende VELFAC 200 - design fastholdt.
”Den nye ENERGY-model er helt unik, og vi forventer en stor efterspørgsel. Der er ikke mange på markedet, der kan skabe et produkt, der formår at matche u-værdier, der opfylder 2020-kravet og samtidig fastholde det arkitektoniske, tidsløse vinduesdesign tilbage fra 1985,” siger Peter Krogh.
Lever op til 2020 krav
Bygningsreglementet stiller krav om en randzonetemperatur på min. 9,3°C ved en indetemperatur på 20°C og en udetemperatur på 0°C. De to nye ENERGY-modeller fra VELFAC overgår disse krav med hele 40 pct., idet de har en randzonetemperatur helt op til 12,7°C, og det er i endnu højere grad med til at mindske risikoen for indvendig kondensdannelse. Udover den forbedrede u-værdi er den nye ENERGY-serie energimærket i klasse A, dvs. vinduerne også her lever op til energikravene for 2020.
Fakta om VELFAC 200 ENERGY og VELFAC 200 Helo ENERGY
• Originalt VELFAC 200 design
• Nem montage (kun 35 mm tilbagelagt fuge)
• 2-lags og 3-lags rude uden synlig forskel, så de frit kan kombineres i samme byggeri
• U-værdi helt ned til 0,7
• A-mærkede vinduer
• Randzonetemperatur op til 12,7°C