23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grand old man takker af efter knap 49 år.

Peder Ravn, sælger hos Nicolaisen & Larsen A/S i Ulfborg, har valgt efter knap 49 års ansættelse at gå på pension.

Peder Ravn, i daglig tale Ravn, har været en meget trofast arbejdskraft. Han blev ansat som prokurist med bogholderi som sin primære opgave hos Nicoliasen & Larsen A/S, eneforhandler af JCB-maskinerne i Danmark, helt tilbage i 1964. I 1978 blev han udnævnt til underdirektør med ansvar for import og salg af maskiner i Danmark. Efter nogle år blev det herefter jobbet som salgsdirektør, der blev Peder Ravns. Med denne titel fulgte en del rejser til JCB i England, hvor moderfirmaet ligger. Det var en meget spændende tid, hvor der skete en stor udvikling i firmaet, som også voksede sig større og større. Hele forandringen, hvor alle rutiner hos Nicolaisen & Larsen A/S blev lagt over til IT, har han naturligvis også deltaget i. I de sidste mange år har han været freelance sælger med en fast kundegruppe.
I fritiden er Ravn også en meget aktiv mand, som bruger en del tid på golfbanen i Råsted, med rejser og sammen med familien. Med sit otium får han rig lejlighed til at dyrke sine interesser fuldt ud.
Nicoliasen & Larsen A/S markerer Peder Ravns sidste arbejdsdag med en reception for kunder og forretningsforbindelser, hos Nicolaisen & Larsen A/S i Ulfborg torsdag d. 18. april kl. 11.00 – 16.00.

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615

Send til en kollega

0.094