Hi-Con bag bedste betonartikel i Holland
Det hollandske magasin: "Cement" har kåret årets bedste hollandske beton-artikel. Vinderen blev Hi-Cons artikel: "Ultratynde altaner i UHPC til Poptahof i Delft", skrevet af Tommy Bæk Hansen og Rogier Van Nalta.
Læserne stemte på bedste artikel
Vinderen er kåret på baggrund af læsernes stemmer, og artiklen om de tynde altaner blev stemt ind på en førsteplads med 3237 stemmer. I alt var 6 af årets bedste artikler om beton nomineret.
Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem Projektleder Tommy Bæk Hansen, Hi-Con og Rogier Van Nalta, Pieters Bouwtekniek. Artiklen beskriver anvendelsen af CRC i altaner til det hollandske byggeprojekt: Poptahof i Delft. Her er 159 lejligheder blevet udstyret med de tynde CRC-altaner. Hi-Con har produceret altanerne, mens Pieters Bouwtekniek har stået for tilpasningen til hollandsk byggetradition.
Se referenceprojekt: Poptahof
Artiklen findes endnu kun på hollandsk og kan læses på magasinet Cements website:
Ultradunne balkons