23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Billigere danske byggematerialer

Igennem de seneste 3 år er priserne på byggematerialer til reparation og vedligeholdelse af de danske bygninger vokset mindre end det generelle forbrugerprisindeks.

Sammenlignet med andre lande i EU oplever vi i Danmark relativt billigere byggematerialer.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at udviklingen i forbrugerpriserne i de seneste år er steget mere end priserne på materialer til boliger, og at priserne på byggematerialer generelt har ligget under det gennemsnitlige prisniveau siden 2000. Forbrugerpriserne ligger i 2012 godt 30 % over prisniveauet i 2000, hvor de byggematerialer vi sælger i tømmerhandlere og byggemarkeder kun ligger godt 20 % over.

- Vores branche bliver for tid til anden beskyldt for at have for lidt konkurrence og for høje priser på byggematerialer. Jeg mener nu at tallene fra Danmarks Statistik taler for sig selv, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN.

Ser vi på udviklingen sammenlignet med vores nærmeste lande ses det, at Danmark i de seneste år har haft en langt mindre vækst i priser på byggematerialer, det viser tal fra EUROSTAT. Finland er det eneste land, hvor priserne er steget mindre end i Danmark, og sammenligner vi os med EU landene generelt ligger vi godt 10 % -point lavere på prisudviklingen indenfor byggematerialer.

- Priserne på byggematerialer i de seneste år steget mindre i Danmark sammenlignet med de lande vi normalt sammenligner os med. Og ser vi på EU gennemsnittet, er udviklingen ikke til at tage fejl af, vi har fået relativt billigere byggematerialer igennem de seneste 3 år, slutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen -TUN, tlf.: 45 80 78 77, fax: 45 80 78 87,
e-mail: pt@tun.dk.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078