23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Perspektiver i Regeringens vækstplan

Det er en rigtig fornuftig vækstplan, Regeringen her til formiddag har fremlagt. Der er både incitament til øgede erhvervsinvesteringer og en jobskabelse på op i mod 150.000 jobs frem imod 2020.

Pakken indeholder bl.a. en genetablering af BoligJobordningen, en sænkelse af selskabsskatten fra 25 % til 22 %, fremrykkede investeringer fra landsbyggefonden på 4 mia. kr. og en samlet jobskabelse på omkring 150.000 jobs. En pakke erhvervslivet i den grad har behov for.

- Det er meget positivt at se, at Regeringen har valgt at præsentere en så gennemarbejdet plan for at skabe vækst i erhvervslivet. Vi i byggeriet er glade for, at disse tiltag udover at give vækst og beskæftigelse også vil sætte gang i en trængt branche, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN. - Der er en god balance mellem konkurrenceevnetiltag og jobskabelse her og nu.

Regeringen har valgt at genoplive BoligJobordningen i stort se uændret udgave. Den vil bidrage med omkring 5.000 årsværk i byggeriet. Fradraget for lønninger til håndværkere vil ligge på 15.000 kr. pr. voksen i hustanden.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at Regeringen har valgt at genoplive BoligJobordningen. Denne ordning mindsker sort arbejde, sætter gang i de små og mellemstore virksomheder, som dermed også vil ansætte flere lærlinge, fortæller adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

- Alt i alt er vi meget tilfredse med, at Regeringen tager ansvar. Det er ikke nemt for en regering, som både tæller S og SF, at gennemføre en sådan pakke, men det er hvad erhvervslivet og Danmark har behov for, slutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.109