23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Udsigt til genoplivning af BoligJobordningen

Det ser ud til, at Regeringen har lyttet til byggebranchens opråb. Som det forlyder, er BoligJobordningen et element i den pakke, Regeringen vil fremlægge i morgen tirsdag.

Alle i byggeriet har stået meget uforstående overfor, at BoligJobordningen blev afskaffet ved udgangen af 2012. Et fradrag til håndværkerudgifterne gav bl.a. incitament til energirenoveringer i private hjem og gav dermed arbejde til byggeriets aktører.

- Vi er meget positive over de rygter, der går om en genoplivning af BoligJobordningen. Det ser endelig ud til, at Regeringen har lyttet til os i byggeriet. Vi har påpeget alle de rigtig positive elementer som BoligJobordningen medfører. Den giver arbejde til flere, den giver incitament til energiinvesteringer, hvilket betyder aktivitet og bidrag til vækst, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Et af de primære mål med Regeringens konkurrencepakke er, at den skal give virksomheder i Danmark sammenlignelige vilkår med vores nabolande. Genoplivningen af BoligJobordningen i en uændret udgave vil give mulighed for et fradrag på 15.000 kr. pr. voksen i en hustand. Ser vi mod vores svenske naboer, er fradraget på omkring 100.000 kr. pr. husstand, og den er en stor succes.

- Som sagt er vi meget glade for en mulig genoplivning af BoligJobordningen. Men hvis Danmark skal opnå sammenlignelige tilstande med vores nabolande, skal fradraget forhøjes. I Sverige er ordningen en succes og koster ikke på det svenske statsbudget, tværtimod bidrager det til vækst og energiinvesgteringer i de private hjem. Så jeg så gerne, at Regeringen lod sig inspirere lidt mere af den svenske udgave af BoligJobordningen, slutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078