23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtiden er på spil!

Regeringen er gået i tænkeboks efter en række fejlslagne initiativer, som skulle have været med til at skabe arbejdspladser og forbedre den danske konkurrenceevne.

Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) har givet de økonomiske ministre frem til 1. marts til at udforme forslag til at øge konkurrenceevnen, hvorefter der vil blive taget fat på en jobskabelsespakke.

- Vi ser regeringen famler efter en løsning på jobskabelse og en reducering af ledigheden. Vi havde i 2012 en BoligJobordning, som årligt bidrog med 5.000 arbejdspladser, øgede incitamenterne til energirenoveringer i de danske hjem og bekæmpede sort arbejde i byggeriet. Det er mig en gåde, at regeringen har valgt at sløjfe en sådan ordning, som tydeligvis har virket og som ikke koster på de statslige budgetter, siger adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

- Der er ingen tvivl om, at regeringen skal gøre noget ved Danmarks dalende konkurrenceevne. Skatter og afgifter skal i høj grad være sammenlignelige med konkurrerende landes og altså sættes ned, da danske virksomheder oplever verdens højeste skatteniveau. Men kom nu i gang! Vores branche har ikke tid til at vente på politisk sniksnak – der skal handling til! Bygge- og anlægssektoren oplever fortsat mange konkurser og byggeriet i Danmark bløder og har mistet omkring 50.000 arbejdspladser de seneste år, fortsætter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Trælasthandlerunionen - TUN afholder den 115. generalforsamling torsdag den 31. januar på Hotel Nyborg Strand. Temaet på dette Årsmøde er ”Det er svært at spå – især om fremtiden”. Her vil foredragsholdere som Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), Folketingsmedlem Bertel Haarder (V) og erhvervsmanden Asger Aamund give deres bud på fremtiden, de problemer dansk erhvervsliv står overfor, og hvordan de mener vi kommer bedst videre.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden holder for øje, hvilke problemer vores branche står overfor, og hvordan vi bedst muligt forbereder os på fremtiden. Jeg ser meget frem til TUNs Årsmøde på torsdag og tror, at vi får en udbytterig dag med mange forskellige synsvinkler på, hvordan vi sikrer fremtiden for vores branche, slutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Se programmet for TUNs Årsmøde 2013 her.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen-TUN, tlf.: 45 80 78 77, e-mail: pt@tun.dk.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062