23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FA-47 Datalogger med integreret Ethernet

FA-47 er CB Svendsens 4. generation af Ethernet/Intranet/Internet baseret fjernaflæsningsudstyr.

FA-47 er beregnet til aflæsning og logning af data fra varme-, el-, vand- og gasmålere. På en afgørende ny måde kombineres nem installation, lynhurtig datatransmission med hoved-station(er), direkte seriel kommunikation med en lang række målere – foruden indsamling af andre typer signaler f.eks. analoge. Lokal styring er også mulig.

FA-47 er en komplet enhed, der i basiskonfiguration indeholder topmoderne lynhurtig Ethernet teknologi, 3 uafhængige dataloggere, 2 stk. M-bus Master porte, 1 styk Multi interface for fabrikantløsninger, 2 stk. ægte S01-pulsindgange, strømforsyning og antenne. FA-47 kan i basiskonfiguration hente data fra op til 17 serielle målere og 2 pulsbaserede målere.

Datalogning sker under respekt af EDIEL bl.a. med mærkning af data. Logning af serielle data og andre typer data som pulser, kan frit blandes. De 3 dataloggere er uafhængige og kan f.eks. logge med 3 forskellige tidsinterval inkl. mulighed for sekund logning.

Hjemtagning af data, opsætning af parameter og endda firmware opdatering sker nemt og hurtigt via det integrerede Ethernet modem.

FA-47 leveres indkodet med en række serielle målerdriver, der understøtter forskellige serielle fabrikantprotokoller.

FA-47 indeholder også en unik M-bus driver (Max M-bus), der uden opsætning kan aflæse M-bus baserede målere direkte (”plug and play”) UDEN, at der skal indkodes oplysninger.

Option: FA-40 indeholder mulighed for montage af et option modul, der f.eks. kan indeholde 2 analoge indgange 0(4)-20mA, 2 relæ udgange og 4 indgange (Valgfrit pulsindgange efter S01 norm eller digitale on/off indgange). Der pågår løbende udvikling af optionsmoduler (herunder trådløse kommunikationsmoduler).

Specifikation:
Ethernet tilslutning: Standard RJ45.
Forsyning: 230Vac (+/-10%).
Energiforbrug: Mindre end 1,5W ved normalt drift.
Temperatur/tæthed: -20 til +45° / IP54.
Relativ fugtighed: 15-95% (ikke kondenserende)
Størrelse: 105x50x180mm og eksklusiv frigang til kabelindføring.



For yderligere information kontakt CB Svendsen A/S, Peter Schultz på tlf.: 44 48 52 86 eller mail ps@cb-svendsen.dk

Hos CB-Svendsen A/S er design, udvikling og produktion af elektronik grundkernen – og det har det været i over 40 år. Virksomheden er bl.a. leverandør på udvikling af elektronisk udstyr, EMC-måling, design af mekanik, 3D-printning af plastemner, produktion af elektronik og færdige apparater, layout af trykte kredsløb og serigrafi. CB Svendsen fungerer både som totalentreprenør og som underleverandør. www.cb-svendsen.dk

CB Svendsen A/S
Kirke Værløsevej 22
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82508414
P nummer: 1002648308

Send til en kollega

0.063