23948sdkhjf
Del siden
Annonce

C.F. Møller Architects underviser i de nye klimakrav

På C.F. Møller Architects’ Grow-kurser er både garvede og nyuddannede medarbejdere samlet i København, Aarhus og Aalborg for at lære om de nye klimakrav og hvordan de anvendes som designfaktorer.

Beregninger af byggeriets livscyklus, som er et krav i bygningsreglementet fra 2023, fastslår byggeriets samlede CO2-udledning i forhold til materialer, opførsel, drift, vedligeholdelse samt nedrivning og genbrug. I C.F. Møller Architects bliver skitserende og projekterende medarbejdere undervist i, hvorfor de nye regler er blevet introduceret, hvad de indeholder og hvordan de skal arbejde med klimakravene i de tidlige designfaser og under projektering.

”Som arkitekter bør vi fokusere på at optimere måden vi designer bygningerne på så vi kan imødekomme de nye krav i BR. Vi bør allerede i de tidlige faser tænke på, hvordan huset udformes så mængden af materialer kan reduceres og samtidig også genbruges efter endt levetid, for derved at reducere bygningernes samlede udledning af Co2,” siger Kristian Kiilerich, arkitekt og designansvarlig i C.F. Møller Architects, som deltager på kurset.

Medarbejderne bliver også introduceret til LCAbyg, det førende LCA-værktøj i Danmark, og undervist i C.F. Møller Architects’ egne LCA-værktøjer. Disse LCA-værktøjer har tegnestuen udviklet og integreret i deres 3D- og BIM-workflows – og de fungerer som en digital, arkitektonisk ’front-end’ til LCAbyg.

For garvede og graduates

For at sikre en struktureret intern vidensdeling om C.F. Møller Architects’ værktøjer på området og de nye klimakrav, er det en del af C.F. Møller Architects’ efteruddannelsesprogram Grow og kompetenceforløb Grow Graduate. På Grow Graduate kan nyuddannede arkitekter og bygningskonstruktører udvikle sig fagligt og personligt de første fire år i deres ansættelse ved C.F. Møller Architects.

”De nye klimakrav og vores helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed gør kurset relevant for både nyuddannede og erfarne medarbejdere. Når kurset både er en del af Grow og Grow Graduate programmet opbygger nyuddannede medarbejdere også et internt netværk, udover at styrke faglige kompetencer. Begge dele er vigtige, for at komme godt fra start i et nyt job,” fortæller Thue Borgen, partner og arkitekt i C.F. Møller Architects, som har være med til at sammensætte Grow Graduate programmet i C.F. Møller Architects.

Grow Graduate udspringer fra C.F. Møller Architects’ koncept for efteruddannelse og netværk, Grow, som skaber værdi for den enkelte og for fællesskabet i visionen om at gøre livet bedre for mennesker og planet. De fleste af underviserne på Grow og Grow Graduate er medarbejdere, der har særlige kompetencer og viden inden for blandt andet bæredygtighed, træ, projektledelse og projekteringsværktøjer. Og det er ofte medarbejdere, der også underviser eksternt.

C.F. Møller Architects
Europaplads 2, 11.
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29244391
P nummer: 1003086960

Kontaktperson

JLK
Joanna Lykke Kaalby
Communications Officer
+45 61936824 jlk@cfmoller.com

Send til en kollega

0.11