23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Innovativt forsyningssystem fra Geberit installeres i stort

Geberit leverer produkter og rørsystemer til renoveringen af Kampsax Kollegiets badeværelser. Et af produkterne er det innovative forsyningssystem FlowFit, der både er tidsbesparende og som reducerer fejl i monteringen.

I maj 2022 begyndte den store renovering af Kampsax Kollegiet ved Danmarks Tekniske Universitet i Kongens Lyngby, der efter planen vil stå færdig i 2027. Bygherre på projektet har valgt en komplet VVS-løsning fra Geberit. Her bliver Geberits GIS installationssystem sat op, så montører kan installere forskellige moduler inde bag væggen, hvor der vil være en skakt, der gør det let at tænde og slukke for vandet. De mange badeværelser kommer ligeledes til at få Geberit toiletter, håndvaske og bruseafløb installeret.

Inde bag badeværelsernes vægge kommer Geberit også til at spille en væsentlig rolle, når montørerne trækker Geberit Silent-db20 lyddæmpende afløbsrør og det helt nye FlowFit forsyningssystem igennem.

Træningsforløb til montørerne
Da Geberits forsyningssystem FlowFit stadig er nyt på markedet, har Geberit været med til at levere den tekniske know-how for at gøre montørernes arbejde lettere.

”Inden projektets opstart, kom Wicotec Kirkebjergs montører ud til os hos Geberit i Albertslund, hvor de fik en grundig introduktion og blev oplært i installationssystemet GIS, afløbssystemet og forsyningssystemet FlowFit, så de fik et bedre kendskab til produkterne og installationen,” fortæller Oliver Ragnar Larsen, teknisk salgskonsulent hos Geberit.

I hele opstarten af byggeprocessen har Geberit også været tilgængelige, blandt andet ved at besvare de spørgsmål, som montørerne måtte have, når de pludselig stod med det nye rørsystem i hænderne for første gang.

Hurtigere montering og færre fejl
Wicotec Kirkebjerg er fortsat i gang med den første etape af renoveringen ud af i alt ni etaper, og har netop trykprøvet FlowFit systemet med stor succes, da det var let for montørerne at se pressamlingerne og derved opstod der ingen fejl undervejs.

Jørgen Larsen, der er VVS rådgiver for Energi & Miljøteknik, står på tæt hold og følger montørernes arbejde i renoveringen, og han er imponeret over, hvor effektivt det hele forløber med FlowFit:

”Da vi startede på projektet, havde jeg en snak med bygherre om, at vi selvfølgelig skulle bruge de bedste produkter på markedet, og det har Geberit. Første gang vi blev introduceret til det nye FlowFit system var, da vi besøgte Geberits fabrik i Schweiz. Her testede Geberit systemet foran os, og vi besluttede os efterfølgende for at gå videre med det system til Kampsax Kollegiets renovering,” forklarer Jørgen Larsen.

Jørgen Larsen gik derfor i dialog med Wicotec Kirkebjerg, og fik dem overtalt til at prøve med det nye FlowFit system.

”Både installatører og montører roser systemet efter de har haft det i hænderne. Nogle af fordelene er, at man kan se indstikket hele vejen, og at der kun er brug for to preskæber. Det bidrager til en tidsbesparelse i selve monteringen. Du skal heller ikke gå dimensioner op, du får et lavt tryktab og dine fejlmuligheder bliver reduceret,” afslutter Jørgen Larsen.

Om Geberit FlowFit
Det innovative forsyningssystem FlowFit blev lanceret i Danmark tilbage i april, og er udviklet i tæt samarbejde med VVS-installatører for at bidrage til en reducering af installationsarbejdet og dermed gøre arbejdet lettere og hurtigere.

Systemet har blandt andet følgende fordele:

  • Nemmere installation med nye, fleksible muffer, der kræver færre skift af bakker
  • Pålidelig præcision med færre mulige fejl i installationsprocessen
  • Flowoptimeret design giver minimalt tryktab
  • Forbedret hygiejne grundet beskyttelsespropper og optimering af tryktab
  • Intelligent data (BIM-data) gør den digitale planlægningsproces nemmere
  • Alle Geberits FlowFits gevind overgange i rødgods er blyfri og giver renere drikkevand
  • Miljøvaredeklareret (Environmental Product Declaration) med dokumentation af produktets ressourceforbrug og miljøpåvirkning
  • Op til 10 års projektgaranti
Geberit A/S
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK75149115
P nummer: 1002451224

Kontaktperson

Karin Busk Thygesen
Marketingkoordinator
+45 24944581 karin.buskthygesen@geberit.com

Send til en kollega

0.094