23948sdkhjf

Rytters Tømrerfirma ApS nyder godt af en bestyrelse.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Det afspejler sig på bundlinjen i Rytters tømrerfirma, at ejerlederen har valgt at få en professionel bestyrelse med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland.

Rytters Tømrerfirma i Norddjurs har lige fået Gazelle nummer 4. Siden Mathias Rytter startede firmaet med en enkelt bil i 2006, har Rytters været i en rivende udvikling.

I dag svinger antallet af medarbejdere mellem 35 og 50. Udover opgaver for private og virksomheder, byder Rytters på store entrepriser, har en tagpap-afdeling og udlejer ejendomme.

Men indtjeningen var ikke god nok i forhold til indsatsen, mente ejerleder Mathias Rytter. Han er gået målrettet efter et bedre resultat på bundlinjen, og pilen går nu opad.

En kollega i byggebranchen fortalte om gode erfaringer med en professionel bestyrelse, som han havde fået med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland. Og det fik Mathias Rytter til at kontakte erhvervshuset for at få vejledning og afdækket behovet for en bestyrelse.

Godt match med handlekraft og struktur
Virksomhedskonsulent Jesper O.H. Sørensen kom på besøg, og det er blevet til flere besøg siden.

”Efter første møde med Jesper kørte det bare. Vi var imponerede over, hvor godt han fangede vores virksomhed. Han fik sat i sving, at vi kunne søge kandidater til bestyrelsen med hjælp fra en ekstern rådgiver”, siger Mathias Rytter.

Ud fra otte ansøgninger, plukkede virksomheden en bestyrelsesformand ud, og det har vist sig at være et godt match. Hun blev ansat for et halvt års tid siden efter en prøveperiode.

”Hun har som sådan ikke lært os noget nyt, men nu får vi tingene gjort. Vi har fået mere handlekraft og struktur på tingene. Hvis vi beslutter noget i dag kl. 9, kan det være ført ud i livet kl. 11”, understreger Mathias Rytter.

Bestyrelsen har bl.a. arrangeret to strategidage, og lederne har lagt en kortsigtet og en langsigtet strategi for at sikre, at dagligdagen ikke tager over.

”Vi har blandt andet skrevet lister over det, vi burde gøre, og hvem der står for det. Og hver især har vi en prioriteringsliste, som sikrer, at vores fokus er på det, der er vigtigst”, fortæller Mathias Rytter.

Han fremhæver, at der er kommet mere struktur på hele vejen rundt. Lige fra bilerne til arbejdsprocesser.

”Det er vigtigt. En ny revisor og en knivskarp økonomistyring giver også effekt på bundlinjen. Og når vi omsætter for 50-60 mio. kr., bliver det til rigtig mange penge, hvis vi lige skruer lidt på en knap”, fastslår han.

Book uforpligtende møde
Uanset branche og hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Book et møde

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.125