23948sdkhjf

Newyorkerstil – hvad er det?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Danske Malermestre

Færdigbehandlede gulve og lofter. Men fejl og mangler? Hvem afgører, om en overflade er "færdig" og korrekt behandlet? Der er ovenikøbet eksempler på kunder, der har klaget over, at det har været for fint og perfekt.

Boligtrenden går i retning af det industrielle og rå, forfaldne look. Og kunderne klager, hvis det bliver for pænt, for det skal helst ligne noget, man tror er løgn.

Jamen det er den helt store trend lige nu og har egentlig været det i nogle år i kraft af, at der er taget store historiske industrielle bygninger i brug som lejlighedskomplekser.

Og det, der kendetegner dem, er rå vægge, naturligt råt træ, højt til loft og gamle industrielle lamper, gamle stikkontakter, rå jernbjælker med mere. Holdt op mod fine lyse tæpper, minimalistisk nips, puder og gerne designmøbler.

Stilrent med skarpe kanter. Gulve, gerne i rå beton, måske forseglet af hensyn til rengøring. Enkelte vægge i rå mursten. Afskallet maling for at bevare de historiske malingslag og looket fra en tid, hvor man bosatte sig i de industrielle bygninger uden nogen form for istandsættelse.

Ja, man kan sågar købe tapet, der illustrerer mursten med afskallet puds.

Men er der grænser for, hvornår nok er nok, eller er det den enkelte indehaver af et sådant byggeri, der afgør, hvor grænsen går fra i forfald til Newyorkerstil?.

Skal ligne noget fra 1930'erne
Danske Malermestre har eksempler på, at der er blevet klaget over, at det er lavet for pænt og stilen dermed er blevet ødelagt og eksempler på, at vores malere med ført hånd er blevet rådgivet i, hvor ”råt” det skal være.

Så her kræves i allerhøjeste grad forventningsafstemning.

Og hvordan skal vores syn og skøns ”personer” vurdere et stykke malerarbejde eller for den sags skyld et fibercement gulv, der skal syne som et gammelt betongulv fra 1930'erne.

Det ved vi ikke, for går grænsen for, som før nævnt, det fagkorrekte og Newyorkerstil.

Så derfor må vores kunder forvente, at det kan være særdeles svært for en faguddannet maler at vurdere eller skønne, om der er leveret det, der er købt.

Tekst og foto Faglig teknisk afdeling Danske Malermestre.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Danske Malermestre

Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Danmark
Danske Malermestre

Send til en kollega

0.111