23948sdkhjf

XL-BYG vælger Signio som ny leverandør af digital kommunikation til 118 byggecentre

| Medlemsnyhed | Indrykket af XL-Byg A.m.b.a

Signio skal nytænke den digitale kommunikation og skiltning i kædens 118 byggecentre samt håndtere drift af mere end 650 skærme i den nuværende instore tv-løsning.

- Der er stærkt stigende krav til udbyttet af den digitale kommunikation i vores byggecentre. Vi har valgt Signio som ny leverandør, fordi de kan styrke og fortsætte udviklingen af nye digitale tjenester og optimere salgs- og købsoplevelsen i vores byggecentre, siger Nicolai Aaboe, indretningschef i XL-BYG.

Signio med hovedkontor i Aalborg har det sidste år udvidet fokus fra digital skiltning og instore tv til et bredere speciale i ”on-site kommunikation” for bl.a. virksomheder, restaurations- og detailkæder. Det indebærer blandt andet tablet-baserede løsninger i butiksmiljøer og intelligent menuskiltning i restaurationskæder. Det er disse erfaringer og kompetencer, der nu videreføres til XL-BYG.

- Vi går grundigt til værks og optimerer på alt, hvad der kan optimeres ved den digitale kommunikation i XL-BYG. Aktuelt er vi blandt andet i gang med nye digitale selvbetjeningsløsninger til kunderne, vi anvender eye-tracking til optimering af eksisterende løsningers brug og placering og sørger for bedre systemintegration, siger Lars Bojer Kanstrup, Produkt- og konceptchef i Signio.

Bedre lokal skiltning
XL-Byg har netop fået integreret deres tekst- og billeddatabaser med instore-tv løsningen, så medarbejderne i byggecentrene lettere kan opdatere skiltene lokalt.

- Det betyder, at byggecentrene langt bedre kan tilpasse sig det lokale marked med informationer, der er unikke og relevante for netop den pågældende lokalitet - noget som tidligere har været for ressourcekrævende at udføre fra centralt hold, siger Nicolai Aaboe, som har store forventninger til samarbejdet.

- Signio deler deres ekspertise og viden om udviklingen indenfor digital kommunikation med os, og vi har en klar forventning om, at kommunikationen i vores byggecentre kontinuerligt udvides med nye tiltag, hvis effekt kan aflæses på bundlinjen, forklarer Nicolai Aaboe.

Medlemsnyhed

Indrykket af
XL-Byg A.m.b.a

Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand
Danmark
XL-Byg A.m.b.a

Send til en kollega

0.103