23948sdkhjf
Del siden
Annonce

5 ting vi har lært om LCA

2023 bliver LCA en obligatorisk del af bygningsreglementet for al nybyggeri. Her er fem ting vi har lært om LCA i løbet af september.

2023 – og hermed LCA-kravene i bygningsreglementet – nærmer sig med hastige skridt. Derfor er der i disse dage fuldt tryk på informationerne om de kommende LCA-beregninger.

Vi har hele tiden vidst, at LCA-beregninger bliver en obligatorisk del af bygningsreglementet for al nybyggeri med en grænseværdi på 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år for nybyggerier over 1.000 m2. Spørgsmålene har snarere været den præcise dato for implementeringen af kravet, og hvilke faser der indgår i de lovpligtige LCA-beregninger.

LÆS OGSÅ: Anders Lendager: Vi har længe efterlyst et dynamisk LCA-værktøj

Den sidste måneds tid har budt på en lang række LCA-arrangementer, som blandt andet har været afholdt af Akademisk Arkitektforening og BIM Aarhus.

Hér er 5 ting, som vi har lært om de kommende LCA-krav:

  1. Kravene træder virkelig i kraft d. 1. januar 2023.

  2. LCA-kravene vil – i modsætning til hvad vi forventede – ikke indeholde CO2e fra transport (fase A4) og byggeplads (fase A5). Årsagen er, at der endnu ikke er pålidelige erfaringsdata til at fastsætte, hvordan disse to faser skal beregnes.

  3. De 60 byggerier, som SBI har kortlagt klimapåvirkningen for – fordelt på indlejret CO2 i materialerne og CO2 fra energiforbr0uget til driften – er måske ikke helt retvisende i forhold til meget af det byggeri, vi har i Danmark. Der er mange boliger blandt de 60 eksempler, og ikke så mange bygninger med mange installationer. Der er også nogle af eksemplerne, hvor ikke alle installationerne er medregnet. Så man må forvente, at når gennemsnittet i SBI-rapporten er 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år, er det nok lidt lavt sat i forhold til de bygninger, der reelt opføres i Danmark for tiden. Det bliver derfor måske lidt sværere at ramme grænseværdien for bygninger over 1.000 m2, end nogle har forestillet sig.

  4. LCA betyder ikke materialeoptimering! LCA er derimod netop et holistisk syn på bygningens samlede klimapåvirkning over en betragtningsperiode på 50 år, og består hovedsageligt af den indlejrede CO2e fra byggematerialerne og CO2e fra energiforbruget til driften. Problemet LCA skal løse er et mangeårigt ensidigt fokus på energi-optimering. Vi er nødt til at jonglere med flere bolde simultant. Hvis vi bare sætter energiforbruget til en fast procentdel, ser vi kun halvdelen af ligningen.

  5. Der vil være få bygninger, som bliver undtaget grænseværdien på 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år. Det gælder f.eks. hospitaler og laboratorier med kritisk udstyr, som ikke tåler vibrationer, hvilket er et problem, som kun kan løses med masser af beton. Præcis hvordan disse undtagelser implementeres vides endnu ikke.

DesignLCA er en BIM-baseret LCA-beregner
Vi bliver løbende klogere på de kommende LCA-beregninger. De indsigter vi får, anvender vi til at videreudvikle, optimere og tilpasse DesignLCA, der er vores bud på en BIM-baseret LCA-beregner.

Du kan læse mere DesignLCA her → 

 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057
P nummer: 1025084957

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.205