23948sdkhjf

Fra brugte syltetøjsglas til smukke stier

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Overfladebelægning

Danskerne affaldssorterer som aldrig før, og nu giver den flittige sortering mening. Brugte syltetøjsglas og vinflasker kan nemlig genbruges stibelægning. Dansk Overfladebelægning (DOB) har anlagt en smuk ”glasvej” ved Middelfart Rådhus.

Tekst af  Karina Davids - kdmarketingsupport.dk

Bymidten og havnefronten i Middelfart har gennemgået en stor forandring de senere år. Nye arkitektoniske bygninger nær havnefronten er skudt op, og Middelfarts bymidte fremstår smuk og indbydende. Middelfart Rådhus fra 2017 skiller sig ud ved at være Danmarks første bæredygtige offentlige byggeri, og da stierne ved rådhuset skulle fornyes, faldt valget på en Vegecol-belægning, der både er flot, praktisk og også miljøvenlig.

Belægning med bindemidlet Vegecol er et alternativ til traditionelle bindemidler. Samtidig giver det mulighed for at kombinere belægningssten med et genbrugsmateriale. Da Middelfart Kommune valgte Vegecol til den nye belægning, var det derfor også helt i tråd med kommunens ønske om at vælge en klimavenlig løsning. De nye stier med Vegecol er udført af DOB, og de blev indviet i forbindelse med ’Klimafolkemødet’, som Middelfart var vært for i september 2022.  Læs mere om hele projektet her.

Danskproduceret og Co2-venlig
I Middelfart skiller belægningen sig særligt ud ved at bestå af helholdsvis 50 procent lokalt granit i en gullig farve og 50 procent knust genbrugsglas fra vin- og syltetøjsglas. Glasset er forarbejdet på glasfabrikken Meldgaard i Aabenraa, og DOB har rådgivet kommunen om dette rette blandingsforhold og farvevalg.

 Kombinationen af glas og sten kan lade sig gøre, fordi Vegecol er et transparant bindemidlet. Det giver en unik mulighed for at være kreativ i forhold til belægningens æstetik og farve, så det passer til den omkringliggende arkitektur. Stierne ligner ved første øjekast grusstier, men kigger man nøje efter, kan man genkende farverne fra det knuste glas. På den måde bindes natur og genbrug smukt sammen.

 En vigtig fordel ved Vegecol er, at det er vegetabilsk. Vegecol adskiller sig dermed fra de kendte bitumenbaserede bindemidler ved at være baseret på plantematerialer. Co2’en fra plantematerialet bindes i belægningen i hele dens levetid, og det betyder, at 1 ton Vegecol binder hele 1,3 tons Co2.

 Nem at bruge og vedligeholde
I modsætning til traditionelle grusstierne, holder stierne med Vegecol sig pæne og jævne i mange år. Her er ingen løse sten som støver, og der er ikke fare for at skride ud eller sidde fast, hvis man kommer i kørestol, på cykel eller med barnevogn.  

Opstår der huller i belægningen, kan de nemt lappes, uden at der kan ses farveforskel. Med andre ord, belægningen er nem at renholde og ikke mindst at vedligeholde. Derfor er bindemidlet Vegecol en smuk og miljøvenlig løsning til alle former for udendørsarealer, byrum, stier og pladser, hos både private og erhverv.

Om DOB
Dansk Overfladebehandling (DOB) I/S blevet stiftet i 1981. DOB er ejet 50/50 af Colas og Pankas.DOB udfører både små og store opgaver inden for anlægning af veje, stier og pladser i hele Danmark.DOB løser alle typer belægningsopgaver – lige fra mindre opgaver for grundejerforeninger til de helt store for kommunerne.
Læs mere på dob.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Overfladebelægning

Rugårdsvej 206
5464 Brenderup Fyn
Danmark
Dansk Overfladebelægning

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.141