Renovering - hvad forudsætter det gode renoveringsprojekt?
Renoveringsprojekter er lig med planlægning, planlægning og lidt mere planlægning. Bliv klogere på faldgruber, og hvad du kan gøre for at skabe de bedst mulige rammer for det succesfulde renoveringsprojekt.
Renovering er evigt aktuelt
Vi renoverer i Danmark som aldrig før. Faktisk overstiger antallet af renoveringsprojekter nybyggerier og det stiller høje krav til både arkitekter, ingeniører og bygherrer. Renoveringsprojekter er nemlig planlægningstunge og der skal jongleres med alt fra pladskrav, genhusning, logistik, farligt affald, materiale-genbrug, forældede 2D-modeller og stigende krav til bæredygtighed i alle faser af byggeriet.
“Utrolig meget kan genanvendes uden problemer. Armaturer, gulvbrædder, dørkarme, vinduer og meget andet. Samtidig er det dyrt og besværligt at skaffe sig af med byggeaffald. Så genanvendelse gør både projektet billigere og mere bæredygtigt,”
- Lars Kanneworf, Sales Director, NTI Group
Fire udfordringer ved renoveringsprojekter
1. Renoveringsprojekter er planlægningstunge
Uanset om det drejer sig om energirenovering eller totalrenovering er den største faldgrube ved renoveringsprojekter den store mængde af planlægning. Der skal tages højde for alt lige fra genhusning, logistik ifm. håndtering af farligt affald, bortkørsel af andet affald, pladskrav i relation til andre krav (kan vi overhovedet være der fysisk når isoleringen fylder?) og genbrug af materialer (skal vi bryde ned eller finde nye materialer?)
Forudsætningen for at lykkedes med en realistisk og god planlægning er, at bygherre, og tilknyttede ingeniører og arkitekter præcist ved, hvad de har med at gøre i form af en fuldendt 3D BIM-model (eller såkaldt ”digital tvilling”), som skal skabes fra bunden.
2. Eksisterende 2D-tegninger er forældede
Ved renoveringsprojekter findes der ikke en BIM-model eller digital tvilling fra starten – det er noget, der skal skabes. Man vil typisk have de originale 2D-modeller, men ofte er de forældede, ikke præcise nok eller også mangler de helt.
Det er derfor nødvendigt at skabe en BIM-model fra bunden med korrekt, opdateret og detaljerig data, som alle kan arbejde ud fra. 3D-modeller opbygget ud fra de eksisterende 2D-modeller er for upræcise og 3D-modellen bliver ikke brugbar. Hvor man før stod fysisk og opmålte og brugte laserscanninger, er det nu best practice at bruge 3D-scanning, hvor detaljeniveauet er helt ned på millimeterniveau.
3. Forkert brug af 3D-scanning
Mange (men ikke alle) er rent faktisk begyndt at bruge 3D-scanning. Desværre har man ofte ikke styr på den datamodel, man står med bagefter – og hvordan man skal bruge den. Vi har set, at man bliver blændet af teknologien og bare går i gang med at scanne. Ved en 3D-scanning skal man på forhånd vide, hvor fix-punkterne både udvendigt og indvendigt placeres, så man ender med brugbar data. Det er ekstremt vigtigt at vide allerede inden du begynder at scanne – ellers vil du ende med en stor mængde data, som i sidste ende er uanvendelig.
Løsningen her er at få hjælp til at selve scanningen, hvis det er nødvendigt, men også efterfølgende at bruge gode værktøjer, der kan skabe stringente og standardiserede data og berige 3D-modellen på den rigtige måde.
4. Høje krav til bæredygtighed
Ønsket og krav om øget bæredygtighed i både materialebrug, men også i selve udførslen af projekter fylder mere og mere. Som eksempel, hvis du ikke har styr på dit affald og hvad du kan genbruge, og hvad du kan køre væk, så får du et Co2-aftryk, der er meget stort. Hvis du til gengæld på forhånd ved, hvor meget affald, du har med at gøre, kan meget af materialet genanvendes på byggestedet med fx granulat-maskiner, hvor materialet kan bruges til eksempelvis parkeringspladser.
Igen handler det om at få en ordentlig model at planlægge udfra, inden renoveringen påbegyndes.
