23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DTU styrker de studerendes digitale profil sammen med NTI

Behovet og potentialet for digitalisering er enormt i byggebranchen. Derfor har DTU og NTI indgået et samarbejde, der skal klæde de studerende på til en digital hverdag.

Udklækker morgendagens diplomingeniører

Byggebranchen er inde i en rivende udvikling. En udvikling, der i høj grad er drevet af digitalisering. Derfor efterspørger byggebranchen konstant veluddannet arbejdskraft, så fremtidens byggeprojekter bliver endnu bedre.
Det er derfor helt centralt, at de uddannelsessteder, der er med til at uddanne de kommende superstjerner, også følger med i udviklingen, så de kan give de studerende et retvisende indblik i, hvilke udfordringer - men også hvilke muligheder - de kan se frem til, når de er færdige med at studere og skal ud og gøre en forskel i virksomhederne.

Vigtigheden af at arbejde digitalt

Behovet og potentialet for digitalisering er enormt i branchen. For at sikre en god implementering er det essentielt, at DTU er i tæt samarbejde med industrien. Selvom et universitet som DTU på mange punkter er selvforsynende med it-kompetencer, så er det stadig rart at kunne få hjælp og sparring hos fx NTI, som netop har fingeren på pulsen i forhold til den aktuelle status ude i virksomhederne. Derfor er Jesper Molin rigtig glad for det samarbejde, der er kommet i stand med NTI, så DTU kan klæde de studerende bedst muligt på til det arbejde, der er så massiv efterspørgsel på, når studiebøgerne lukkes for sidste gang.

DTU og NTI i samspil om drømmehuset

DTU er en eftertragtet uddannelsesinstitution, og det gælder ikke mindst for diplomingeniørretningen ”Byggeri og Infrastruktur”, hvor der starter ca. 200 nye studerende hvert år. DTU har indgået et samarbejde med NTI om undervisning af de studerende inden for især Revit og senere på uddannelsen også MagiCAD og NTI ROUTE. På første semester introduceres Revit i forbindelse med et projekt, hvor de studerende skal tegne deres eget drømmehus med alle de beregninger, der er nødvendige.

Et vigtigt værktøj i opgaveløsningen
Evalueringerne viser, at de studerende er meget glade for undervisningen. De vil endda ofte gerne bruge ekstra tid på programmerne, hvilket rammerne giver dem mulighed for at gøre på egen hånd, så de kan løse opgaverne på bedst mulig vis og opnå et tilfredsstillende resultat.

”De studerende bruger selv programmerne som et aktivt værktøj i opgaveløsningen. Der er naturligvis uendelig meget materiale på internettet - både godt og skidt. De studerende kan selv tilegne sig viden, men vi er godt tilfredse med at kunne stille basisundervisning af høj kvalitet til rådighed.”

DTU’s uddannelser er udviklet til at stimulere analytisk tankegang, tværfagligt samarbejde og ikke mindst iværksætteri. Kombineret med en solid faglig viden skal dimittenderne bidrage til at løse de udforinger, som den moderne globaliserede verden står overfor i fremtiden.

En fremtid med fokus på optimering af ressourcer

Samarbejdet mellem DTU og NTI er stadig nyt, men har indtil videre været en stor succes for begge parter. NTI er stolte af at kunne være med til at klæde de studerende godt på til en digital fremtid, der er i konstant bevægelse. En fremtid med voksende fokus på optimering af ressourcer og efterspørgsel på gennemarbejdede løsninger til gavn for samfundet. Og DTU værdsætter den tætte relation til branchen højt i forhold særligt til diplomingeniørernes uddannelse, som gennem samarbejdet holdes aktuelt og opdateret.

 

Du kan læse hele historien her

NTI A/S
Lejrvej 15
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12252528
P nummer: 1009002266

Kontaktperson

PBB
Peter Bjørnum Bøttern
Marketingkonsulent

Send til en kollega

0.062