23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kystsikring igangsat på Enø

I sidste uge lød startskuddet på en omfattende kystsikring, der skal beskytte Enø og Lungshave mod oversvømmelser. Entreprenørvirksomheden Holbøll A/S har hovedentreprisen og samarbejder med Næstved Kommune samt rådgivende ingeniør Niras og bygherre Enø Digelaug. Den samlede økonomi er beregnet til 40 mil. kroner for projektering og anlæg. Projektet forventes udført i foråret 2023.

Endelig blev det tid til at komme mange års planlægning til livs. Den 1. september startede projektet og i løbet af efteråret og vinteren vil Holbøll’s maskiner være godt i gang med at foretage store ændringer for at kystsikre området på Enø og Lungshave.  

Op til starten af projektet er der transporteret 16.000 tons lerholdigt jord til Karrebæksminde, hvor det er blevet opbevaret midlertidigt. Noget af den jord kommer fra en udgravning til et parkeringshus på Frederiksberg - et projekt som Holbøll også er med på. Allerførst skulle gravemaskinerne skilles ad og samles igen, da de var for tunge til at køre over den ikoniske Græshoppebro i Karrebæksminde. 
 
Nu skal alt jorden transporteres over til Enø med dumpere. Der forventes at skulle køres 4.000 gange over broen den ene vej og lige så mange gange den anden vej. Derudover skal der transporteres yderligere 5.000 læs sand, når badestranden skal fodres med 30.000 kubikmeter sand. 

Sikret mod 100 års højvandshændelser 

Der skal etableres nye diger, samt højvandsmur ved kanalen og de eksisterende diger skal forhøjes. Yderligere skal der bygges højvandsvægge og højvandsmure, hvor der ikke er plads til et dige. På en udvalgt strækning skal der etableres skråningssikring ved de huse, der ligger tæt ved vandet. 

Når projektet er udført vil området være sikret mod 100 års højvandshændelser og kan, når alle elementerne er anlagt, modstå en højvandsstigning på 2 meter. 

Hans-Henrik Olsen, Teknisk Direktør i Holbøll og projektleder på byggeriet, siger: ”Vi vil bestræbe os på at have en god dialog med lokalsamfundet. Det er sådan, at arbejdet glider nemmest fremad."

Der er opsat informationstavler om projektet i området, som giver et overblik over arbejdet i de kommende måneder. Du kan læse dem her.

Holbøll A/S
Lov Enghavevej 26
4700 Næstved
Næstved Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18296675
P nummer: 1001474497

Kontaktperson

ADJ
Andreas Dahl Jensen
Kommunikationsmedarbejder
+45 21656563 adj@holboell.dk

Send til en kollega

0.063