23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Genbrug af ressourcer – på trods af tidspres og kemi i bygni

Selvom en gammel bygning indeholder både PCB, asbest, bly og andre skadelige stoffer, kan det stadig lade sig gøre at genbruge markante mængder af de rene materialer. Det beviser Søndergaard i dette projekt,

På hjørnet af Nordre Fasanvej og Holger Danskes vej ligger en sammenbygget ejendom. Ejendommen, der består af 6 sammenbyggede bygninger og med et samlet etageareal på ca. 5000 m2, er blevet ryddet indvendigt. Dermed kan bygningerne renoveres.

Fremtidsplanerne involverer bl.a. moderne kontorlokaler og en restaurant.

Potentiale er der masser af i de gamle bygninger.

Med sine bjælker, brædder og smukke lysindfald, danner bygningen smukke rammer for fremtidig brug. Men hvad man ikke kan se med det blotte øje er, at de ældre bygninger indeholder en del skadelige stoffer. Stoffer, der skal fjernes på korrekt vis.

Søndergaard, der står for rydningen af bygningerne, har stået for indvendige sanering- og nedrivningsarbejder. ”Det har været et større projekt, da bygningen indeholder en del miljøskadelige stoffer som bly og asbest. Derfor har sanering med plasticvægge, miljøbokse og sandblæsning været en stor del af opgaven,” fortæller formanden på pladsen, Anton Nilsson.

Grundet en meget stram tidsplan, var der ikke umiddelbart afsat tid til genbrug. Genbrug af fx inventar som døre, møbler og andre ressourcer, der befandt sig i bygningen.

Genbrug kræver udsortering af ressourcer, et sted at opbevare tingene og koordinering af aftagende kunder. Derudover skal andre samarbejdspartnere kontaktes og høres, om de kan bruge for eksempel det brugte tømmer.

Alligevel har Søndergaard formået at skabe en vej videre ud i livet for bygningens ressourcer.

”Vi er stolte af, at vi trods en stram tidsplan stadig har formået at få genbrugt en række ressourcer. Via Klaravik har vi fået et hurtigt samarbejde op at stå – og qua vores efterhånden store viden om genbrug, er det lykkes os at afsætte en stor del,” fortæller Anders Nielsen, projektleder i Søndergaard.

3 primære cirkulære tiltag

Projektet på Nordre Fasanvej har stort fokus på at leve op til cirkulære krav.

I dette projekt har vi været underlagt BREEAM. Det er en grøn certificering af nedrivningsprojektet, som stiller krav til fx genanvendelighed.

For at rydningen opnår så høj genanvendelighedsprocent som muligt, har Søndergaard samarbejdet på tværs.

Især 3 metoder har været dominerende som ekstra tiltag:

  • Auktioner: Den faste samarbejdspartner Klaravik, har stået for at afholde auktioner på en række materialer og inventar.
  • Tømmer til direkte genbrug: Gentræ har modtaget en del træ til direkte genbrug.
  • Sociale formål: Ungdomsorganisationen FRAK har modtaget træ til at bygge produkter som plantekasser, gangbroer eller hvad de unge finder på.


”Projektet er et bevis på, at man skal have ja-hatten på i denne branche. Ikke at man skal tage munden for fuld – men når man øver sig i at genbruge på stort set alle projekter, kommer det ind under huden. Det bliver en vane og dermed nemmere,” fortæller Søndergaards projektleder Anders Nielsen.

Søndergaard A/S
Smedetoften 16
3600 Frederikssund
Frederikssund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34203717
P nummer: 1017381659

Kontaktperson

CIH
Camilla Illum Hansen
cih@soendergaard.dk

Send til en kollega

0.063