23948sdkhjf

Stålgiganten Areco satser massivt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Areco Profiles A/S

Virksomheden vil investere i et nyt, topmoderne produktionsanlæg til sandwichpaneler med mineraluldskerne. Den nye fabrik kommer til at ligge i Örkelljunga, hvor Areco for nylig har købt en grund på 94.000 m2.

Virksomhedens hidtil største investering vil lande på ca. SEK 150 millioner og skabe omkring 50 nye lokale arbejdspladser. Det nye anlæg – med forventet produktionsopstart til efteråret 2023 – indebærer en kapacitetsudvidelse fra 800.0002 til i alt 2.500.000 m2 sandwichpaneler samt plads til også at producere PIR-elementer, højprofiler, letbjælker samt stålprofiler. Det vil blive udstyret med den nyeste teknologi og skal forsyne kunderne i Sverige, Norge og Danmark.

Areco ønsker at tilbyde den nyeste teknologi for at levere optimale produkter og løsninger til byggebranchen. De produkter, som ruller af samlebåndet, vil være kundetilpassede ned til mindste detalje for at forenkle monteringen på arbejdspladsen. Panelerne vil blive fremstillet i moduler på 1200 mm med forskellige belægninger samt tykkelser fra 40 op til 300 mm med varierende massefylde.

– Vi har gennem længere tid oplevet en betydelig markedstilvækst for sandwichpaneler med mineraluldskerne i Skandinavien. Det skyldes meget strikse regler for energieffektivitet i bygninger samt en større satsning på brandsikkerhed. Vi er utrolig glade for i dag at kunne offentliggøre vores investeringsplan, som yderligere bekræfter Arecos position som en ledende aktør inden for byggebranchen, siger Peter Areskog, ejer og koncernchef i Areco.

For fire år siden etablerede Areco sig i Finland via opkøbet af en af landets største producenter af sandwichpaneler – TPE Spirit Oy. I dag er fabrikken i Somero uden for Turku en del af Areco Profiles. Det kraftigt øgede produktionsbehov har forårsaget manglende kapacitet med længere leveringstider som resultat. Den nye fabrik vil løse det problem og samtidig optimere logistikken på det nordiske marked.

– Det er glædeligt, at en virksomhed som Areco vælger at placere en del af sin virksomhed i Örkelljunga kommune. Örkelljunga er et glimrende sted for virksomheder med vokseværk! Det her er en investering, som er i tråd med kommunens ønske om et gunstigt erhvervsklima. Vi byder Areco hjertelig velkommen til kommunen, siger Christian Larsson, formand for kommunalbestyrelsen.

– Investeringen har stor betydning, når det gælder om at forbedre servicen, afkorte leveringstiderne til vores voksende kundebase samt løfte produktkvaliteten til nye højder. Hos Areco bestræber vi os hele tiden på at investere i forbedringer og øge vores produktionskapacitet, når det er nødvendigt, afslutter Peter Areskog.

Detaljeret information om sandwichpaneler med mineraluldskerne kan findes på www.areco.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Areco Profiles A/S

Industriparken 22
9575 Terndrup
Danmark
Areco Profiles A/S

Send til en kollega

0.125