Der lød et ramaskrig, da industrigiganten FLSmidth fik afsløret, at de med vilje lod visse leverandører vente i op til 180 dage, før de fik betaling for deres varer eller ydelser. FLSmidth’s betalingspolitik skyld­tes, at likviditeten skulle se godt ud op til et regnskab. Men selv om en ventetid på 180 dage absolut er i den høje ende, så er det et tilbagevendende problem for medlemmer i SMVdanmark, at de bliver nødt til at træk­ke på kassekreditten i banken, fordi deres store kunder er månedsvis om at afregne.

Derfor har Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, længe arbejdet for, at pri­vate virksomheder bliver underlagt samme regler som offentlige, nemlig at der må gå maksimalt 30 dage, før betalingen skal falde. Men er der behov for lovgivning nu, hvor regeringen er kommet med et betalingskodeks?

- Det tror jeg desværre, der er et behov for. Kodekset er helt frivilligt, og der er in­gen sanktionsmulighed, hvis man forbry­der sig mod det. Jeg ser mere kodekset som et nødvendigt skridt på vejen til lovgivning, for nu kan vi formentlig gøre det tydeligt for politikerne, at de store virksomheder ikke frivilligt ordner problemet selv.

Få har tilmeldt sig
Virksomhederne kan tilmelde sig betalingskodekset på hjemmesiden [http://www.god%1fbetalingsskik.dk]www.god­betalingsskik.dk. I skrivende stund, hvor kodekset har eksisteret i knap tre uger, er der 17 virksomheder, der har meldt sig til. De er alle mindre virksomheder som for eksempel Fonden for KFUM’s Soldatermis­sion, Den Kinesiske Butik og en vognmand med én ansat.

- Det ligner åbenlyst en fiasko for betalingskodekset, for dels er det jo forsvin­dende få, der har tilmeldt sig, dels er det ikke dém, der bør forpligte sig. Det er de store virksomheder. Det er dér, vi ser ek­sempler på virksomheder, der udnytter en stærk forhandlingsposition, så den mindre underleverandør ikke har andet valg end at acceptere betingelserne. Men det over­rasker mig slet ikke, at tilslutningen til kodekset har det svært. Man prøvede noget lignende i Sverige, og her har kun godt 30 virksomheder meldt sig, efter at kodekset har eksisteret i mere end fire år, siger Jakob Brandt.

Men kan den lange betalingsfrist ikke bare afspejle sig i underleverandørens pris?

- Bare det var så vel. Sagen er, at mange små og mellemstore virksomheder ikke tør sige fra over for de store kunder, eller forlange højere pris, af frygt for at miste kunden. Og hvis du er en mindre, og især hvis du er en forholdsvis ung virksomhed, der skal kæmpe dig ind på et marked, så er du udsat for at blive udnyttet. Det hæmmer også konkurrencen, for ældre, veletablere­de virksomheder med penge på kistebun­den, kan nemmere vente med betaling. Det kan en ny iværksætter typisk ikke.

Løser ikke problemet
Og selvom både AB18 og AB18 Forenklet rummer en bestemmelse om en betalings­frist på maksimalt 15 dage, mener Jakob Brandt ikke, at det er tilstrækkeligt.

- Det er desværre et vilkår, som bygherre meget ofte kræver bliver fravi­get. Også offentlige bygherrer. Så også her er der pres på underleverandørerne for at vente med betalingen. Derfor vil lovgivning være en fordel, siger Jakob Brandt.

Spørgsmålet er så, hvornår der kommer et reel løsning på problemet?

- Erhvervsministeren har sagt, at den frivillige ordning skal køre i et år. Hvis det viser sig til den tid, at den ikke har for­kortet betalingsfristen, så må vi kigge på lovgivning.

Foto Thomas Wilhelm, Ritzau Scanpix