23948sdkhjf

Kobberdækkere hyldes og navnene indbygges på Fangetårnet.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Toft Kobber

Om 100 år, eller mere kan de næste generationer se hvem der lagde kobberet på tårnets tag på Fangetårnet på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Skikken med at skrive navnene på en kobberplade kan sammenlignes med datidens stenhuggere, som gjorde i en af grundstenene på deres byggerier.

På denne kobberplade er alle de medarbejdere, som har arbejdet på tårnet, banket på.

På billede 1 & 2 kan du ane de 2 små skilte. Det er fra sidste gang der blev lagt kobber på tårnet.... altså i 1898.
Det betyder at det meste af det kobber vi har demonteret i år kunne have været 124 år. 

 

Tilbageblik på byggeprocessen.
Da vi fik åbnet op og fik demonteret det gamle kobber, kunne vi konstatere, at rigtigt meget af det underliggende træ, som ellers ved tidligere forundersøgelser så rigtigt godt ud, desværre ikke havde den kvalitet og styrke, som den burde have.

Den rigtige store ”joker” er hvor skævt det hele er, også i forhold til hinanden. Der er f.eks. ikke to flader der på nogen måder er ens i den 8 kantede flade rundt på nedre kuppel – det er ikke millimeter skævheder vi måler snarer centimeter og decimeter – derfor er det vigtigt at vi ender med at få det til at se lige ud. Rent lavpraktisk betyder det at hvert stykke kobber skal formpasses i forhold til hvor det stykke kobber skal ligge – det tager tid – meget tid endda.

Det blev en noget større opgave for Tømrerfirmaet Børge Nielsen, da trækonstruktionen flere steder var uden angreb af råd og biller, også skulle udskiftes. Dette for at sikre at træet kunne holde i minimum 100 år mere.
Det samme skete også for de underliggende bærende svungne konstruktioner af egetræ og fyr.
Derfor lå der en stor udfordring for tømrerne i at genskabe det gamle ornamenterede udskæringer i træet.

Det giver nok sig selv, at vores opstart blev forsinket fra den oprindelige tidsplan. Når man som kobberdækker skal påbegynde en opgave, startes altid ved tagfoden og bygges mod toppen. På sådanne et tårn starter vi opbygning på bygningsdelen, som kaldes nedre kuppel.

Det betyder også, at hjælpemidler som f.eks. vaterpas / laser er ikke er til den store hjælp. Derfor starter vi med at lægge kobberet skævt på og derefter tilretter det, så det synsmæssigt ligger lige. Det kræver ret meget erfaring og faglig kunne at udføre dette og samtidigt skulle stole på at det er korrekt, for vi kan ikke se det, før end stilladset er væk. Ud over forholdet med skævhederne, kan kobberdækkeren heller ikke se kobberbanernes hele udstrækning, da der er så meget svung i kuplen og der derfor bliver blinde vinkler. Når man så samtidig har skævheder i 3 dimensioner begynder tingene at blive en smule svære at få til at se lige ud, men det plejer at lykkedes.

I skrivende stund er vi nået næsten til tops og glæder os til at kunne vise dig hele tårnet.

Vil du se mere til projektet, billeder af tårnet undervejs - så klik her og kom med over på hjemmesiden.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Toft Kobber

Bredgade 23C
4000 Roskilde
Danmark
Toft Kobber

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.11