23948sdkhjf

NIC har fået et skub i grøn retning

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland har skubbet NIC i mere grøn retning. Det har sparet energi og højnet effektiviteten. Og virksomheden vil videre i den grønne retning.

Indtil for nylig har NIC i Skive, der er underleverandører til byggeindustrien, sendt affald fra MDF-plader til forbrænding. Nu bliver det samlet i en container og sendt til Nordjylland, hvor det bliver til nye bordplader.

Det er et resultat af, at virksomheden, som bl.a. sælger inddækninger og vindueslysninger til både mindre håndværkere og store byggeprojekter som børnerigshospitalet, er i gang med en grøn omstilling.

”Vores 15 medarbejdere går meget op i, at MDF-affaldet bliver til nye produkter”, fremhæver Arne Spicer Lindgren. Han driver virksomheden sammen med hans partner Helle Frostholm Skærbech.

Stigende efterspørgsel efter grønnere produkter
Virksomheden oplever stigende efterspørgsel på certificerede/ klimamærkede produkter.

Derfor var det helt naturligt for os at spørge Erhvervshus Midtjylland, om de har noget på hylderne, for som mindre virksomhed er det godt, hvis vi kan få tilskud til at komme i gang. Det skubber til os og starter en udvikling i virksomheden”, siger Arne Spicer Lindgren.

NIC har gennem flere år haft en god kontakt til Erhvervshus Midtjylland, som virksomheden bl.a. har brugt en del i forbindelse med digitalisering og flere gange før fået tilskud til en ekstern rådgiver.

”Vi har meget travlt i forvejen, så det giver stor værdi, at vi kan få folk udefra til sådan nogle projekter. Du kan blive fuldstændig rundtosset, og hjælp til at navigere i den jungle betyder meget”, understreger Arne Spicer Lindgren.

Delt op i bidder
Virksomheden er nu ved at beskrive livscyklus og klimaaftryk for de første 10 produkter.

”Det er en stor opgave for en mindre virksomhed at grave al den viden op om det enkelte produkt. Vores ansatte var ved at vælte om på ryggen og tænkte, at det kan vi ikke. Men den eksterne rådgiver har delt det op i bidder, så det ikke virker uoverskueligt”, fremhæver Arne Spicer Lindgren.

Snart er NIC igennem 10 produkter, der er lavet af MDF og spånplade. Og ledelsen har taget en strategisk beslutning om, at NIC skal videre i den grønne retning, og den tankegang er så småt ved at gennemsyre virksomheden.

Endnu kan NIC ikke se en effekt af satsningen i forhold til kunderne. Men Arne Spicer Lindgren er overbevist om, at den kommer, når de er færdige med første del om et par måneder.

Imens fortsætter NIC med at mindske materialespild ved at producere præcis de mål, kunderne skal bruge. Det sparer oven i købet tid og penge for kunderne.

Book uforpligtende møde
Uanset branche og hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Book et møde her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.094