23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Faldsikringskurser sikrer højt sikkerhedsniveau

Platform.as har netop haft en stor gruppe af sine medarbejdere på faldsikringskurser.

Når man som Platform.as projekterer, udlejer og monterer arbejdsplatforme til bygge- og renoveringsprojekter i hele Danmark, er der et solidt fokus på sikkerhed. Virksomheden har netop afholdt endnu to faldsikringskurser for en stor gruppe af sine medarbejdere. For nogle var det første gang, da de er nyansatte. For andre var det en dag til repetition og opdatering.

- I Platform.as afholder vi kurser med faste intervaller. Vi har som ansvarlig aktør i branchen en forpligtigelse til at sikre, at vores medarbejdere arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Alle nye medarbejdere instrueres i sikkerhed fra første arbejdsdag. Samtidig arrangerer vi løbende opstarts- og opsamlingskurser for medarbejderne med en instruktør udefra. Opstartskurset skal genopfriskes inden for to år, så alle relevante medarbejdere har et gyldigt faldsikringsbevis, forklarer Clemen Ditlevsen, HR-, kvalitets- og sikkerhedsansvarlig i Platform.as.

Virksomhedens ledelsessystem er DRA-certificeret inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Derudover opfylder deres kvalitetsstyringssystem kravene i henhold til DS/EN ISO 9001:2015 samt tillægskrav i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629:2008, bilag 6 inden for service og håndtering af arbejdsplatforme og hejs. Der er med andre ord er stort fokus på både certificeringer og den enkelte medarbejder.

- Vi har ca. 30 montører i virksomheden plus cirka 10 medarbejdere fra værkstedet, som i løbet af en arbejdsdag også kan ske at skulle arbejde i højden, siger Clemen Ditlevsen.

- Derudover har vi en målsætning om, at én dag hver uge skal en medarbejder fra administrationen ud at køre med en montør. Så kan de også opleve, hvilke udfordringer der arbejdes med, og det giver en bedre forståelse for montørernes arbejde og bedre mulighed for at hjælpe, fortsætter Clemen Ditlevsen.

Montørerne i Platform.as arbejder altid med kollektiv sikring i form af et fysisk rækværk på platformene. Men nogle gange er den løsning ikke mulig, og derfor arbejder de iført faldsikringsudstyr. Der må maksimalt være 25 cm afstand fra platformen og ind til en bygningsfacade. Er afstanden større, er faldsikring påkrævet, hvis arbejdshøjden er mere end to meter over jorden. Så i udgangspunkt anvender virksomhedens montører faldsikring hver dag.

Derfor er virksomhedens faldsikringskurser så essentielle.

- Formålet med kurserne er, at vores medarbejdere kan udføre deres arbejde året rundt uden risiko. Vi skal som ansvarlig ledelse klæde dem på til opgaverne. Også i en sikkerhedsmæssig forstand. De skal ikke være i tvivl om, hvornår og hvordan de skal anvende faldsikringsudstyret. De skal selv kunne kontrollere deres udstyr, så de ved, det fungerer uden risiko. Og de skal også kunne udføre højderedning, hvis situationen skulle opstå. Det skal ligge under huden på dem, og der er ingen fritagelse for at deltage i kurserne. De er obligatoriske, og vilkårene er ens for alle, opsummerer Clemen Ditlevsen.

En af deltagerne på de netop afviklede faldsikringskurser er Thomas Sørensen. Han er montør i Platform.as og arbejder med at opsætte, flytte og nedtage arbejdsplatforme ude hos kunderne.

- Det giver stor tryghed at være i en virksomhed, der går så meget op i sikkerhed, som Platform.as gør. Jeg arbejder til daglig med store og tunge maskiner - og rigtig meget i højden. Derfor er det ekstremt vigtigt at være uddannet til at kunne hjælpe andre i en ulykkessituation. Og i øvrigt føle mig tryg ved, at mine kolleger også har den nødvendige viden til at kunne hjælpe mig, hvis jeg får brug for det, siger han.

Platform.as har udstyr, som kan etablere arbejdsplatforme i op til 300 meter højde. Indtil videre er Skibakken på affaldsenergianlægget på Amager Bakke med sine 98 meter det højeste, som Platform.as endnu har leveret og monteret. Dog kommer to netop opsatte arbejdsplatforme, på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København, med deres 90 meter i højden, meget tæt på.

- Som Danmarks største udlejer af arbejdsplatforme ønsker vi at tage ansvar - og skabe en sikker arbejdsplads. Det var derfor også en vigtig milepæl i virksomhedens historie, da vi for en årrække siden blev DRA- og ISO-certificeret inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Sikkerhed udgør sammen med service og kvalitet vores kerneværdier, og vi ønsker, at vores medarbejdere kommer sikkert hjem fra arbejde - hver dag, siger Casper Knudsen, direktør i Platform.as.

Om Platform.as
Platform.as er Danmarks største udlejer af mobile arbejdsplatforme, og vi er blandt de største udlejere af personhejs og materialehejs. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede løsninger, da vi råder over en lang række forskelligt ekstraudstyr, fx topkran, kranarm, vakuumløfter, murerkonsol, totalinddækning, mini chassis og en intelligent murerrobot. Vi udlejer også minilæssere, teleskoplæssere og totaloverdækninger til alle typer af tagarbejde.

Platform a|s
Broenge 4
2635 Ishøj
Ishøj Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31467519
P nummer: 1014436711

Kontaktperson

Clemen Ditlevsen
HR-, kvalitets- og sikkerhedsansvarlig
+45 60115755 cdi@platform.as

Send til en kollega

0.078