23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kursus om etagebyggeri og byggesystemer i træ

På kurset får du indsigt i forskellige byggesystemer i træ og deres anvendelse til etagebyggeri i træ.

Kursusbeskrivelse
Vi gennemgår fx træskelet-konstruktioner, limtræ, LVL og CLT og viser eksempler på anvendelsen i pladsbyggeri og industrialiseret byggeri i flere etager, herunder hvordan træbaserede produkter og byggeprincipper kan kombineres.

Med udgangspunkt i teori og praksis vil vi fortælle om træbyggeri i Danmark, herunder særlig fokus på akustiske erfaringer og anbefalinger. Vi vil vise eksempler og principper for håndtering af akustik, brand og fugt.

På kurset får du også indsigt i statiske principper, disponering af bygningen i forhold til afstivende systemer, opbygning af træelementer og samlingsdetaljer. To gæsteoplægsholdere vil fortælle om deres erfaringer med træbyggeri og præsentere deres seneste projekt, hvor nye teknikker er med til at flytte grænser for træbyggeri.

Målgruppe
Alle er velkomne. Kurset er dog primært målrettet arkitekter, projekterende og udførende. I kurset indgår ikke undervisning i beregninger.

› Se kursusprogram

Tid og sted
Kurset afholdes både i København og i Horsens.

København: den 14. juni 2022 kl. 8.30-16.30
Sted: KLP Ejendomme, Auditorium HUB2, Arne Jacobsens Allé 15-17, 2300 København S

Horsens: den 15. juni 2022 kl. 8.30-16.30
Sted: Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700 Horsens

Kursuspris
Medlem af Træinformation: 3.500 kr.
Medlem af Træsektionen under Dansk Byggeri: 3.900 kr.
Ikke-medlem: 4.900 kr.
Ved tilmelding af 4 personer, betaler I kun for 3 personer.

I kursusprisen er inkluderet forplejning på dagen.

› Tilmeld dig kurset

Træinformation
Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57009012
P nummer: 1002056252

Kontaktperson

Maria Nielsen
Salg og kommunikationsansvarlig
+45 45280333 mn@traeinfo.dk

Send til en kollega

0.109