23948sdkhjf

Ny Blum maskine som de første i Danmark

| Medlemsnyhed | Indrykket af OL-Beslag A/S

Lidt syd for Aarhus, er Søren Smed – salgschef hos OL beslag på besøg hos SIG Køkken.

Som de første i Danmark valgte SIG køkken at investere i en Blum Minipress TOP maskine. I dag er det lige knapt et år siden de købte deres Minipress TOP, og Søren er kommet for at høre lidt om deres erfaringer med den nu velkendte maskine.

Optakten til dagens besøg startede i foråret 2021 hos OL-Beslag i Silkeborg. Jeppe som er ejer af SIG køkken, var sammen med et par af hans snedkere på besøg i showroomet hos OL-Beslag. Planen var egentlig at der skulle nørdes lidt Blum beslag. Snakken faldt dog hurtigt på en ny maskine, som netop var på vej til at blive introduceret på det danske marked. På daværende tidspunkt var de på jagt efter en CNC-maskine, eller noget tilsvarende som kunne løse deres udfordringer med boringer.

Efter 1 times gennemgang af maskine, samt tilhørende tegneprogram, var jagten på ny maskine slut. Minipress TOP var netop det som kunne dække deres behov.

”Minipress TOP dækker præcis det behov vi havde. Vi skulle bruge en maskine som ikke optog for meget plads på værkstedet, og samtidig skulle den øge vores flexibilitet og præcision af boringer. Ovenikøbet har vi fået en brugervenlig maskine, som alle på værkstedet kan betjene. Vi har øget hastigheden markant på produktionen af skabe, og den efterfølgende montage af Blum hardware. En af årsagerne til at vi valgte Minipress TOP var at den både kunne bore vertikalt og horisontalt, det betyder at vi kan lave alle boringer i skabet på en og samme maskine. For os har denne maskine været en god beslutning, og jeg er sikker på at vi får utrolig meget glæde af den i fremtiden” udtaler Jeppe.

”Minipress TOP passer perfekt til et snedkeri som Jeppe’s. SIG Køkken havde i forvejen en velfungerende maskinpark som blandt andet består af formatsave, kant limer, finér presser, bredbåndspudser samt en masse andre maskiner til forarbejdning af snedkerkøkkener. Men de manglede maskinel til at komme væk fra den manuelle arbejdsgang omkring boringer, og montage af vores Blum fittings. Med den nye maskine kan de bore til dyvelsamling af skabe, hyldebærer, samt alle tænkelige Blum fittings, som man kunne ønske sig i et lækkert køkken. Kort fortalt kan den lave de boringer som der er behov for i et køkken eller i et møbel. ” udtaler Søren

OL-beslag solgte de 2 første Minipress TOP maskiner inden udstillingsmodellen overhovedet var landet i showroomet i Silkeborg. Derfor er der også store forventninger hos Silkeborg virksomheden, som forventer at sælge mellem 10-15 Blum maskiner alene det første år.

”Interessen for vores Blum maskiner, har været stigende i en relativt stejl kurve de seneste år. Som en del af vores servicepakke begyndte vi i 2020 at tilbyde en gratis 3D configurator til vores kunder. Her kan de lave et komplet skab, som indeholder alle boringer, på under 5 minutter. Efterfølgende har man udviklet den nye Minipress TOP maskine med elektronisk styring. Benytter man sig af vores 3D program kan man tage filerne med direkte ud i maskinen, og starte sine boringer. Benytter man sig ikke af vores 3D program kan man tegne et skab direkte på maskinens skærm – det hele er meget intuitivt, hurtigt og bruger venligt.” udtaler Søren.

"Maskinen passer godt til rigtig mange af de virksomheder som vi handler med. Hvad enten du i forvejen har en CNC eller ej, så kan man helt sikkert få gavn af sådan en lille alsidig maskine. Derfor er jeg også sikker på at det bliver en succes. Den passer til langt de fleste virksomheder, og prisen er attraktiv.”  afslutter Søren

Udstillingsmodellen er nu installeret hos OL-Beslag i Silkeborg, og man er altid velkommen til at kontakte dem for en gennemgang af maskiner. Der er indrettet et rum til maskiner, hvor det hele er koblet op med udsugning, og alt hvad der ellers skal til for at teste dem.

Hvis du gerne vil vide mere om Blum maskiner skal du kontakte:

OL-Beslag A/S (Blum Danmark)

Bergsøesvej 2-4

8600 Silkeborg

OL@OL-BESLAG.DK

TLF: +45 8681 3111

Medlemsnyhed

Indrykket af
OL-Beslag A/S

Bergsøesvej 2-4
8600 Silkeborg
Danmark
OL-Beslag A/S

Billeder & videoer

Ny Blum maskine som de første i DanmarkNy Blum maskine som de første i DanmarkNy Blum maskine som de første i Danmark

Send til en kollega

0.141